Fri opsparing (>50.000) (>100.000) (>250.000) (>500.000)

Placér dine frie midler i Merkur - og lad dem arbejde til gavn for samfundet

Beløb på mindst 50.000 kr. kan placeres på en konto, der forrentes i tilknytning til Nationalbankens diskonto.

Information om Nationalbankens diskonto p.t., se Nationalbankens hjemmeside www.nationalbanken.dk eller spørg Merkur.

Beløbet kan hæves uden varsel, men vi forudsætter at kontoen ikke anvendes til hyppige transaktioner. 

Ved beløb på mere end 50.000 kr. forrentes kontoen med diskontoen - 1,50% 

Ved beløb på mere end 100.000 kr. forrentes kontoen med diskontoen - 0,35% 

Ved beløb på mere end 250.000 kr. forrentes kontoen med diskontoen - 0,10% 

Ved beløb på mere end 500.000 kr. forrentes kontoen med diskontoen + 0,15% 

Øremærkning
I Merkur er der mulighed for at øremærke dine indlån og dermed fremme en særlig gruppe af almennyttige projekter eller et specifikt projekt.

Hvordan indsættes beløb på kontoen?
Der kan indsættes ved overførsel fra løbende konti i Merkur, periodisk eller med fast interval.

Fra konti i andre pengeinstitutter kan der overføres gratis via PBS, hvis der aftales et fast beløb med faste intervaller. Kontakt os for nærmere information.

Desuden kan der indbetales via Merkurs girokonto 8 18 20 27 eller ved indsendelse af check i et almindeligt brev.

Hvordan hæves beløb fra kontoen?
Der kan overføres til din løbende konto enten i Merkur eller i andre pengeinstitutter. Overførslen sker ved besked til Merkur eller ved brug af Telefonservice eller Netbank.

Vil du vide mere eller oprette en konto?
Kontakt venligst Merkur