Oprettet d. 12.september 2008
(Pressemeddelelse)
I disse år oplever Merkur Andelskasse en kraftig vækst i udlånet til sine bæredygtige aktiviteter. I 2007 havde Merkur en vækst i udlånet på hele 39 % - og denne stigning fortsætter i 2008. Og netop for fortsat at være i front på det grønne og etiske bankmarked, har Merkur nu udvidet samarbejdet med den hollandske bank Triodos, der er Europas største bæredygtige bank.