Spirituel udstilling i Merkur
Billeder, ikoner og keramik er blandt værkerne i den aktuelle udstilling i Merkur Aalborg. Udstilleren er den autodidakte billedkunstner Susie Petersen.
Susie Petersen arbejder hovedsageligt intuitivt. Farvespektret svinger fra blå-lilla farver til lyse pasteller, og motiverne er ofte omgivet af et stærkt hvidt lys.
”Jeg befinder mig i en meditativ tilstand, når jeg maler mine intuitive billeder. Jeg har små ritualer omkring min kreative proces. Jeg fortrækker ro og muligheden for at arbejde alene, tænder stearinlys, og befinder mig oftest i bøn både inden og under mit kreative arbejde”, siger Susie Petersen.
Værkerne kan ses i Merkur Aalborg indtil den 30. juni 2009. Åbningstiden: Mandag-fredag fra kl. 10.00 til 15.00, torsdag til kl. 17.00.
Og på hjemmesiden: www.regnbuelys.dk, hvor der også er mange andre værker.