Nyheder

Reception
16. juni 2009
Merkur Andelskasse oplever fortsat stor vækst og udvikling, og det har medført et behov for at ændre organisationen.
Direktionen udvides, således at Asbjørn Andersen, som tidligere har været afdelingsdirektør i Aalborg, pr. 1. juni 2009 indtræder i direktionen. Direktionen udgøres herefter af Lars Pehrson, administrerende direktør, og Asbjørn Andersen, direktør.
Lars Pehrson er ansvarlig for den strategiske ledelse, relationer til myndigheder og samarbejdspartnere, internationale relationer og produktudvikling.
Asbjørn Andersens ansvarsområde bliver andelskassens kreditgivning, den fælles administration, regnskabs-, likviditets- og fondsområdet.
Samtidig er afdelingsdirektør Caroline Panum udnævnt til en nyoprettet stilling som kunde- og personaledirektør, hvor hun vil få ansvaret for andelskassens overordnede personale- og uddannelsesaktiviteter, samt for de generelle kunderettede aktiviteter.
Erhvervskundechef Claus Skytt afløser Caroline Panum som afdelingsdirektør i København.
I den anledning indbyder vi til en reception torsdag den 2. juli, kl. 15 – 18, hvor du/I får lejlighed til at hilse på Asbjørn Andersen, Lars Pehrson, Caroline Panum og Claus Skytt.
Master Fatman sørger for musik – han har lovet at komme forbi med en ”stak skiver”. Der vil også være lidt godt at spise og drikke.
Receptionen afholdes i vores lokaler på Vesterbrogade 40, 1620 København V.
 
Venlig hilsen
Merkur, Den Almennyttige Andelskasse
Lars Pehrson - Asbjørn Andersen – Caroline Panum – Claus Skytt