Nyheder

Kulturnat i Aalborg
7. oktober 2009

I forbindelse med Kulturnatten fredag den 9. oktober afholdes der reception fra kl. 16-17 i Merkurs lokaler. Der vil blive serveret vin m.v. under receptionen, hvor der også er mulighed for at tale med kunstnerne.

Kunstnerne er:
Per Nissen, som har malet seriøst de seneste år med nonfigurative billeder i akryl og oliemaling. Han er med i sammenslutningen af kreative kunstnere i ”Mulighedernes hus”. Han er til daglig frisør i Brønderslev.

Jørgen Østergaard er tidligere landmand, men arbejder nu med at lave fugle og skulpturer i granit.

Bjarne P. Ejaas udgav sin første digtsamling i 1991, bl.a. inspireret af arbejdet indenfor økologien. Digtningen førte snart videre til smykkedesign, og p.t. arbejdes mest i store skulpturer, mest i elmetræ.

Kunstnerne vil ligeledes være tilstede på Kulturnatten.

I tidsrummet 19.30 – 23.00 byder Det Hem´lige Teater på en sansefyldt tur i gården bag Merkur om livets afskygninger i et visuelt og poetisk univers, og om hvordan vi bevæger os rundt imellem livet og hinanden.

I Merkurs lokale er der bagefter kunstudstilling, noget om skrald (årets tema) samt muntre indslag. Der serveres kaffe og småkager.