På tur med Merkur
11. marts 2010
Merkur vil gerne indbyde alle interesserede kunder til en udflugt, sammen besøger vi tre spændende Merkur kunder på Sjælland. Vi mødes hos Dugnad Vesterbro, Halmtorvet 9D., og tager derfra med bus til Øllingegaard Mejeri i Skævinge. Vi slutter af på Svanholm Storkollektiv, Svanholm Gods i Skibby. Reserver derfor søndag d. 25. april – tag gerne familien med.
Tilmelding senest d. 13. april.
Programmet for dagen:
Kl. 9.00
Vi mødes hos Dugnad på adressen, Halmtorvet 9D. 1700 København V.
Her skal vi besøge Café Dugnad hvor vi får et let morgenmåltid.
Dugnad arbejder for bedre forhold for stofmisbrugerne på Vesterbro
Kl. 11.00
Vi besøger Øllingegaard Mejeri vinder af fødevareprisen 2009.
På Øllingegaard produceres der økologiske mælkeprodukter, og på rundvisningen
får vi en snak om gårdens historie og økologi, ser maskinerne, mælkeproduktionen samt kølerummet, og vi skal også smage dejlig økologisk chokolademælk.
Kl. 13.00
Besøger vi Storkollektivet Svanholm, Svanholm Gods. Hvor 85 voksne og 46 børn
deler 6.200 m2 bolig med drift af økologisk landbrug herunder kvægbrug og skovbrug. Herudover en trævarefabrik, naturlegepladser, grønsagspakkeri en gårdbutik og en klinik med alternativ behandling.
Her byder vi på frokost og efterfølgende rundvisning på godset og gårdbutikken.
Adressen er Svanholm Allé 2, 4050 Skibby.
Vi forventer at være retur hos Dugnad ca. kl. 17.
Turen koster 100 kr. pr. deltager (børn u/16 år er gratis). Du kan tilmelde dig hos Maj på larsen@merkurbank.dk eller på tlf. 6265 6709. Tilmeldingen er gældende når du har indsat
Deltagerbetalingen på konto 8401 9140056 tilmelding og betaling senest d. 13. april. Dog er der maximalt plads til 100 deltagere på turen.
Vi glæder os til jeres tilmelding.