Nyheder

Fernisering i Merkur København
8. september 2010

Fredag den 10. september fra kl. 16-18 afholder kunstner Marianne Lykkeberg fernisering i Merkurs lokaler på Vesterbrogade 40, 1, 1620 København K. 
 

Marianne Lykkebergs udstilling hedder 'Koloristiske etuder'. I denne udstilling bestræber Marianne Lykkeberg sig på at udtrykke et sandt, koloristisk maleri, der relaterer sig til musikkens univers, dvs. spontan livsgivende musik som f.eks. Chopins etuder.
Billederne er farvestærke og fulde af bevægelse og musikalitet med mennesker og dyr, der svæver frit i rummet uden hensyn til tyngdelov eller perspektiv, og noder og violiner, der fylder lærrederne med toner.
 
Så kom forbi Merkur København på fredag og mød Marianne Lykkeberg og se de flotte malerier. Udstillingen kan ses indtil den 1. oktober 2010.
 
Læs mere om Marianne Lykkeberg.