Skat advarer mod falske e-mails
28. juli 2011
Der bliver i øjeblikket sendt falske e-mails med SKAT's logo til danskernes mailadresser. Der er tale om e-mails på engelsk, hvor afsenderen opfordrer folk til at åbne et vedhæftet dokument.
Når man klikker på det sendte link, bliver man bedt om at indtaste personlige oplysninger – bl.a. pinkode til kreditkort. SKAT opfordrer modtagerne af disse e-mails til at slette dem uden at åbne det vedhæftede dokument.
SKAT udsender ikke e-mails, hvor de beder borgere eller virksomheder om at indtaste personlige oplysninger direkte i e-mailen, og overskydende skat bliver indsat på borgernes Nemkonti.
Læs mere på SKATs hjemmeside