Merkur støtter Svajerløbet – DM for ladcykler
14. september 2011
Der bliver fart over feltet, når Danmarks ladcykelbrugere – svajerne – 17. september dyster om DM for ladcykler til Svajerløbet 2011 på Carlsberg i København. Det bliver samtidig et gensyn med en klassisk Københavnerbegivenhed, der både markerer starten på en hektisk cykel-uge i København, hvor hele verden vil have blikket rettet mod Danmark i forbindelse med VM i landevejscykling, og samtidig manifesterer København sig som verdens ladcykelhovedstad.
Merkurs kunde Larry vs. Harry har sammen med en række andre cykelentusiaster taget initiativ til at genoptage det gamle Svajerløb og Merkur har valgt at støtte op om dette cykelevent ved at sponsorere medaljerne, som skal overrækkes vinderne.
Læs mere om Svajerløbet
Læs mere om Larry vs. Harry
Kom og oplev dette hæsblæsende race!