Nyheder

Renteændring
28. oktober 2008
Renteændring
Merkur hæver de fleste ind- og udlånsrentesatser pr 01.11.2008. Forhøjelsen er begrundet i Nationalbankens seneste 2 renteforhøjelser samt det generelt stigende renteniveau.
 
Rentesatser på indlån forhøjes generelt med 1,00%, dog forhøjes renten på børneopsparing med 1,25%. Støttekonti og verdenshandelskonto forhøjes med 0,75%. Konti uden rentesats forhøjes ikke.
 
Beregningsgrundlaget for kontotypen Fri Opsparing ændres fra Nationalbankens Indskudsbevisrente til Nationalbankens Diskonto:
Saldo > 100.000 kr forrentes med Nationalbankens diskonto + 0,25%
Saldo > 250.000 kr forrentes med Nationalbankens diskonto + 0,50%
Saldo > 500.000 kr forrentes med Nationalbankens diskonto + 0,75%
Den relevante sats gælder hele saldoen
 
Renten på Fri Opsparing er uændret i forhold til den seneste renteforhøjelse fra Nationalbanken pr 24.10.2008.
 
Rentesatser på udlån til erhverv og private forhøjes generelt med 1,00% (effektiv rente 1,05%). Boliglån og billån forhøjes med 1,25% (effektiv rente 1,31%), billån B og C forhøjes med 1,50% (effektiv rente 1,57%)
Merkur er meget opmærksom på, at en renteforhøjelse naturligvis ikke er det, vores udlånskunder ønsker sig. Vi har bestræbt os på at gøre rentetilpasningen så lempelig som muligt, og vi kan konstatere at de fleste andre banker har hævet udlånsrenten mere end Merkur. Mange banker har gennemført forhøjelsen i 3 omgange i efterårets løb, mens Merkur gennemfører forhøjelsen på én gang pr. 01.11.2008.
 
Nærmere oplysninger kan fås i Merkurs afdelinger. De konkrete rentesatser kan også ses her på hjemmesiden senest 01.11.2008.