Flyt dine SP eller LD midler til Merkur (printvenlig side)
Du kan vælge at overføre indestående på den Særlige Pensionsopsparing (SP) hos ATP og indestående i Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) til Merkur.
SP-opsparing er en tvungen opsparing, der udgør 1% af lønnen. Pengene bliver automatisk placeret i ATP, men man har nu ret til at vælge en anden placering. En fuldtidsansat vil typisk have en SP-opsparing i dag på 15-20.000 kr. Ved pensionering udbetales kontoen i rater over 10 år.
Fordele ved (SP) og (LD) opsparing i Merkur
LD og SP opsparing i Merkur vil øge Merkurs muligheder for at låne penge ud til økologiske, sociale eller kulturelle formål.
Merkur giver en høj rente på SP-kontoen: p.t. 4,50% p.a. ATP tager et engangsgebyr for at flytte kontoen på 200 kr. + 0,15% af indeståendet. Dertil kommer et årligt gebyr til ATP på 10 kr., som man skal betale uanset om kontoen er hos ATP eller ej (indbetalingerne afregnes nemlig fortsat via ATP). Merkur tager ingen gebyrer for at modtage kontoen.
Det er også muligt at flytte indestående fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) til en kapitalpension i Merkur. Var du fuldtidsansat i perioden 1977-1979, vil der i dag typisk stå ca. 70.000 kr. i LD. Beløbet kan udbetales fra du fylder 60 - der fratrækkes ved udbetalingen en statsafgift på 40%. Også her giver Merkur en høj rente, nemlig de samme p.t. 4,50% p.a. LD tager et engangsgebyr på 60 kr. + 0,4% af indeståendet for at flytte kontoen. Merkur tager ingen gebyrer for at modtage kontoen.
Mere information
Er du interesseret i én, eller begge, af disse muligheder, skal du kontakte Merkur via telefon eller mail - så sender vi de nødvendige papirer og informationer til dig.
HOVEDKONTOR • Vesterbrogade 40, 1620 København V • merkurbank@merkurbank.dk • Tel 70272706 • Fax 70275706