Pressemeddelelser

Merkur og Amnesty samarbejder om filmpris for menneskerettigheder
3. november 2009
 
Kvinders isolerede liv Teheran, plantagearbejdere i Latinamerika og nordafrikaneres drømme om livet i Europa.
 
Det er nogle af de emner, der bliver sat fokus på i år under CPH:DOX, dokumentarfilmfestivalen i København, der løber af stablen næste uge. Under kategorien Amnesty Award bliver vist film om menneskerettigheder i hele verden - en af filmene vil modtage en filmpris på 5000 euro sponsoreret af Merkur.
 
Amnesty er mest kendt for at kæmpe for menneskerettigheder, mens Merkur kæmper for bæredygtighed.
 
Men menneskerettigheder og et uafhængigt og fair retsvæsen hænger uløseligt sammen med mulighederne for, at mennesker overalt på kloden får mulighed for at udnytte deres evner til at opbygge et bæredygtigt erhvervsliv og for at beskytte de ressourcer, de er afhængige af, imod kortsigtet udplyndring. 
 
På den måde er det oplagt for Merkur også at støtte arbejdet for menneskerettigheder.
 
Vi opfordrer vores kunder til at deltage i CPH:DOX og få nye perspektiver på verden under visningen af filmene i Amnesty Award kategorien.