Pressemeddelelser

Merkur er nu yderligere rustet til vækst via et kapitalindskud
26. juni 2008
Bæredygtig bank styrket til fortsat vækst
 
Merkur er nu rustet til yderligere vækst via et kapitalindskud
fra Europas største bæredygtige bank Triodos.
 
I disse år oplever Merkur Andelskasse en kraftig vækst i udlånet til sine bæredygtige aktiviteter. I 2007 havde Merkur en vækst i udlånet på hele 39 % - og denne stigning fortsætter i 2008. Og netop for fortsat at være i front på det grønne og etiske bankmarked, har Merkur nu udvidet samarbejdet med den hollandske bank Triodos, der er Europas største bæredygtige bank. Med et kapitalindskud fra Triodos Bank på to mill. euro, eller ca. 5% af andelskapitalen, er der grundlag til at fortsætte arbejdet med at finansiere de stadig flere bæredygtige, økologiske og klimavenlige projekter.
 
Merkurs direktør, Lars Pehrson er meget tilfreds med aftalen, han udtaler:
- Triodos Bank er både den største og en af de absolut førende aktører på det etiske og miljørelaterede bankmarked i Europa. Derfor glæder det os at Triodos Bank ser de gode muligheder, der er i Danmark og ser, at vi i Merkur er de rette til at udnytte disse muligheder.
 
De bedste etiske investeringsbeviser
- Merkur og Triodos Bank har i mange år haft et godt samarbejde. Et samarbejde, som i år er udvidet med Merkur´s lancering af Triodos Banks etiske investeringsbeviser, der er udvalgt efter den hidtil mest grundige etiske screening af børsnoterede virksomheder med over 100 forskellige indikatorer. Her screenes der nemlig både for miljømæssige og sociale forhold. Samtidig er det med disse nye tiltag også muligt at investere direkte i produktionen af vedvarende energi, hvilket er et enestående produkt på det danske finansmarked, siger direktør Pierre Aeby, Triodos Bank, som også ser samarbejdet som et led i styrkelsen af det bæredygtige bankmarked i hele Europa.
 
Boom i interessen for bæredygtighed
I disse år oplever vi at befolkningen i stigende grad prioriterer, økologi, bæredygtighed og klima i deres daglige handlinger. I starten købte de økologisk mælk fordi de havde holdninger til hvordan den skal produceres, og nu er der flere og flere der ikke kun ønsker at få samme holdning som deres mælk, men også som deres bank. Denne udvikling har de seneste år ført til den kraftige vækst på det bæredygtige bankmarked i Danmark.
 
Yderligere informations fås hos:
- Lars Pehrson, direktør i Merkur. Tlf. direkte 6265 6700, mobil 2081 2735, e-mail: pehrson@merkurbank.dk
 
- Jonas Crumlin-Clausen, Kommunikationsansvarlig i Merkur. Tlf. direkte 6265 6704 mobil 6120 0747, e-mail: clausen@merkurbank.dk
- Thomas Steiner, Head of Corporate Communication, Triodos Bank. Mobil +31 (0)6 534 888 13, e-mail: thomas.steiner@triodos.nl
 
MERKUR er Danmarks almennyttige pengeinstitut og har siden 1982 arbejdet med finansiering af sociale, kulturelle og miljøvenlige projekter. Merkur fungerer på samme måde som andre danske pengeinstitutter og har alle serviceydelser. Størsteparten af det samlede udlån sker til samfunds-gavnlige projekter på baggrund af økonomiske, såvel som etiske og miljømæssige vurderinger. Den resterende del af udlånet er private lån, især boliglån. Merkur har i dag cirka 13.000 kunder.
Læs mere på www.merkurbank.dk