Dansk Kaffe Netværk
Dansk Kaffe Netværk arbejder for en sund udvikling og tilpasning af den globale kaffeproduktion, hvor højere indtægter i ulandene er med til at bekæmpe fattigdom i et bæredygtigt udviklingsperspektiv. Formålet fremmes ved hjælp af et gensidigt samarbejde langs hele kaffens vej fra jord til bord. Et samarbejde, der inddrager virksomheder i Danmark og udviklingslandene såvel som danske udviklingsorganisationer og forbrugere. Foruden at fremme øget efterspørgsel efter kaffe af særlige kvaliteter, vil netværket arbejde aktivt med kampagner og information om kaffe til dansk og international offentlighed og til relevante beslutningstagere. Dansk Kaffe Netværk og Merkur samarbejder bl.a. om Konto for Bæredygtig Verdenshandel.
Læs mere om Dansk Kaffe Netværk på www.danskkaffenetvaerk.dk