Merkur Fonden

Vidste du, at det største afkast af penge fås ved at forære dem væk? Ikke afkast til den der giver gaven, men til samfundet.

Bag denne lidt provokerende sætning ligger der en samfundsøkonomisk sammenhæng, der let overses. Når vi giver slip på pengene og overlader dem til andre, der frit kan sætte deres evner ind på at skabe noget nyt, opstår der helt nye muligheder for samfundet. Det kan være i form af kunst og kultur, forskning og nyudvikling, undervisning og bedring af livsbetingelser i fattige områder. Sådanne gaver har eftervirkninger, der kommer til at betyde meget for samfundet på langt sigt, også økonomisk. Derfor kan gaver give et stort afkast.

Dette at give og formidle gaver er Merkur Fondens virkefelt. Vi arbejder tæt sammen med Andelskassen Merkur, der som pengeinstitut arbejder på at fremme en bæredygtig udvikling ved hjælp af ind- og udlån.

Merkur Fonden giver dig mulighed for at understøtte projekter, der gør en forskel, uanset om gaven er stor eller lille.

Morten Gunge, formand for bestyrelsen


Merkur Fondens hjemmeside