Operation Dagsværk


Merkur og Operation Dagsværk har i samarbejde oprettet en Dagsværkskonto.

Operation Dagsværk er gymnasie- og folkeskoleelevernes egen oplysnings- og solidaritetsorganisation.

Hvert efterår arrangerer OD en oplysningskampagne, der opfordrer eleverne til at tage stilling til et specifikt udviklingsprojekt, og de mere generelle problemer, der knytter sig til projektlandet. De aktive elever i Operation Dagsværk har selv valgt projektet, og oplysningskampagnens formål er at give de danske elever et billede af livsvilkår andre steder i verden. Kampagnen består typisk af undervisningsmaterialer, multimedieshow og temadage til gymnasierne.

Oplysningskampagnen kulminerer med OD-dagen, den første onsdag i november. De elever, der vil støtte uddannelsesprojektet, dropper skolen en dag for at tjene penge til projektet. Dagsværkere giver derved en dag af deres uddannelse, for at andre kan få en.

Se Operation Dagsværks hjemmeside:

www.od.dk