Lønservice er lige til at gå til
Løn er de fleste virksomheders største udgift. Du kan med rette stille mange krav til det lønsystem, du vælger. Lønnen skal beregnes korrekt og til tiden og med mindst muligt besvær. Kravene til et moderne lønsystem er mange. Merkurs Lønservice er et lønsystem, som du kan bruge uanset størrelsen på din virksomhed. Programmet er udviklet af Bankernes Edb Central og du kan anvende det via internettet på Merkurs webbank. Det kræver ingen særlige forudsætninger at komme i gang.
Indberetninger sker automatisk - og til tiden
I forbindelse med dine lønoplysninger vil overførsel til alle offentlige myndigheder, diverse pensionsselskaber og ferieordninger samt indberetning til Danmarks Statistik og Dansk Arbejdsgiverforening ske automatisk - og til tiden.
Merkurs Lønservice bliver opdateret og videreudviklet, så systemet til enhver tid lever op til krav fra myndigheder og sikrer korrekt implementering af nye lovkrav. Systemet bliver opdateret automatisk via internettet.
Lønservice via internettet
Uanset hvor du befinder dig, har du altid adgang til dit lønsystem via internettet. Du skal blot have adgang til en computer, der er opkoblet til internettet. Du kan køre løn hver dag, og du kan registrere løn til udbetaling nu eller frem i tiden. Samtidig kan du foretage rettelser fra dag til dag. Du får et brugervenligt lønsystem, som du kan betjene med genvejstaster helt fra start til slut.
Sikkerhed på internettet
Merkurs Lønservice via internettet kører som en sikker forbindelse. Det betyder, at du ikke behøver at tænke på, om dine lønoplysninger forbliver fortrolige. Det gør de!
Fleksibelt system
Merkurs Lønsystem, kan vi tilpasse netop din virksomheds behov. Du får et bogføringsbilag, der afstemmes og via internetløsningen bliver eksporteret til dit økonomisystem. Dine medarbejdere får en lønseddel, som de kan overskue og afstemme. På internettet kan du endvidere se alle dine bilag elektronisk dagen efter lønbehandlingen.
Individuelle lønarter
Med Merkurs Lønservice kan du spare mange dyrebare minutter, hvis du udnytter systemets mange muligheder med lønarter. Du kan vælge at oprette lønarter, der passer til din virksomheds overenskomster, aftaler, regnskabs- og bankkonti eller tilrette de faste lønarter. Når lønarterne først er blevet tilrettet, skal de kun rettes, når der sker ændringer i aftalerne.
Tæt integration til andre systemer
Merkurs Lønservice kan eksportere posteringer til dit økonomisystem – det vil sige, at lønnen bliver bogført automatisk. Du kan også importere registreringer fra dit tidsregistreringssystem til Merkurs Lønservice - så kan lønbehandlingen ske på baggrund af registreringerne.
Support
Der er hjælp at hente direkte i systemet. Hvis du kommer i tvivl eller får problemer med lønadministrationen, så kan du få personlig rådgivning i Merkur.
Det er nemt at komme med
Nu ved du lidt om, hvad Merkurs Lønservice kan. Kontakt Merkur, hvis du vil høre mere om dine muligheder med Lønservice. Drøft dine specielle lønrutiner med os, og hør hvordan du kan komme i gang.