Industrias Marfer Ltd.



Industrias Marfer er et Mozambisk aktieselskab, som har fået en Verdenshandelskredit til eksport af FSC-certificeret træ til Dalhoff, Hornemann & Larsen (DLH) i Danmark.

Selskabet ejer et savværk og har 50 års koncession på 50.000 ha skov 6-7 timers kørsel fra savværket. I Mozambique kan man ikke eje jord eller skov. Til gengæld kan man få koncession, hvis man fremlægger en ”management plan”, som omfatter ansvarlig brug, genplantning, savværksdrift m.m..

Industrias Marfer har indgået et partnerskab med Dalhoff, Hornemann & Larsen (DLH) om FSC-certifisering af skovdriften og optimering af produktionen, så den kan eksporteres til Europa. Der er opnået B2B støtte fra Danida til udvikling af et mangeårigt samarbejde. Ud over FSC-processen sker der også en grundig opkvalificering af medarbejderne.

Der produceres godt 5.000 m3 træ pr. år, hvoraf 2.000 m3 eksporteres via DLH, bl.a. som parket. Resten afsættes lokalt.


Opret konto


Læs brochure