Kapitalpension
Spar op til pension og lad opsparingen fremme en sund samfundsudvikling.
Kapitalpension er en langsigtet opsparing og et godt supplement til offentlig eller overenskomstmæssig pension. Kapitalpension er det rigtige valg, hvis du vil have hele din pensionsopsparing udbetalt på én gang.
Hvem kan oprette en kapitalpension?
Alle, der har en personlig indkomst og endnu ikke har nået efterlønsalderen plus 15 år, kan oprette en kapitalpension. Det betyder, at hvis du f.eks. er født før 1. januar 1959 er din efterlønsalder 60 år og da kan du oprette en kapitalpension indtil du fylder 75 år.
En kapitalpension kan oprettes som en privat ordning, hvor man selv indbetaler, eller i samarbejde med arbejdsgiveren, der i så fald indbetaler. Reglerne er ens i begge tilfælde.
En allerede oprettet kapitalpension i et andet pengeinstitut kan frit overføres til Merkur.
Hvad er din efterlønsalder?
I dette skema kan du se din efterlønsalder:
|
Hvis du er født i perioden…
|
Er din efterlønsalder…
|
|
Før 1. januar 1959
|
60 år
|
|
Før 1. januar 1959 til 30. juni 1959
|
60½ år
|
|
Fra 1. juli 1959 til 31. december 1959
|
61 år
|
|
Fra 1. januar 1960 til 30. juni 1960
|
61½ år
|
|
Fra 1. juli 1960 til 31. december 1962
|
62 år
|
|
Fra 1. januar 1963 og senere
|
62 år (kan ændres)
|
Indskudsregler
Du kan indskyde op til 46.000 kr. til din kapitalpension pr. år. Du kan vælge at betale hele beløbet på én gang eller dele det op i løbende, f.eks. månedlige, indbetalinger. Det beløb, du maksimalt må sætte ind på kapitalpension, reguleres hvert år, næste gang 2011.
Skatteregler
Indbetalinger du foretager, kan alene fradrages i den personlige indkomst ved beregning af sundheds-, kommune- og kirkeskat, samt ved beregning af bundskat til staten. Fradrag for indbetalinger til kapitalpensionen skal dog kunne rummes i din personlige indkomst i det pågældende indkomstår.
Administrerer din arbejdsgiver pensionen?
Hvis din arbejdsgiver foretager indbetalingen til din kapitalpension, trækkes det indbetalte beløb via din lønudbetaling, før A-skat og arbejdsmarkedsbidrag beregnes.
Merkur tilbageholder det lovpligtige arbejdsmarkedsbidrag efter indbetalingerne, det er for tiden 8%. Det betyder, at du kan betale op til 50.000 kr., og have 46.000 kr. til din kapitalpension, efter arbejdsmarkedsbidraget er betalt.
Udbetaling - pensionering
Du kan tidligst hæve kapitalpensionen, når du når din efterlønsalder, og senest 15 år efter du har nået din efterlønsalder. Kapitalpensionen kan udbetaltes til dig efter at du har betalt en afgift til staten på 40%.
Hvis du ønsker at hæve kapitalpensionen, før du når din efterlønsalder / i utide, skal du betale en afgift til staten på 60%.
Udbetaling – varigt tab af erhvervsevne
Hvis du varigt mister erhvervsevnen og får bevilget førtidspension eller bliver ramt af en livstruende sygdom, har du mulighed for at få en del eller hele din kapitalpension. Du skal betale en afgift til staten på 40% af det udbetalte beløb.
Du har også mulighed for helt eller delvist at få overført penge fra din kapitalpension til en ratepension og dermed få udbetalingerne fordelt over en 10-årig periode.
Hvis du vælger at oprette kapitalpensionen som en forsikringsordning, har du mulighed for at tilknytte præmiefritagelse til opsparingen. Det betyder, at opsparingen fortsætter uden du selv betaler præmien, hvis du taber 2/3 af din erhvervsevne i mere end 3 måneder.
Udbetaling – død
Hvis du dør, inden du har fået kapitalpensionen udbetalt, udbetaler vi opsparingen til de personer, du har valgt at begunstige, efter der er trukket en afgift til staten på 40%. Der betales boafgift af udbetalingen efter reglerne i boafgiftsloven.
Du kan kontakte Merkur for yderligere information om begunstigelsesreglerne.
Forrentning og beskatning
I Merkur kan man selv vælge en rentesats mellem 0 og den til enhver tid højeste indlånsrente, afhængig af behov og ønsker om, hvilke formål Merkur skal finansiere på baggrund af de indskudte beløb. Se prislisten.
Af renteafkastet betales afgift til staten, men ikke normal indkomstskat. Afgiften udgør 15%. For arbejdsgiverordninger beregnes arbejdsmarkedsbidrag, som udgør 8% af årets indskud.
Andele i Merkur
Op til 20% af de samlede pensionsordningers værdi i samme pengeinstitut - dog op til 46.000 kr. - kan anvendes til investering i andele i Merkur. Der kan vælges mellem A- og B-andele. Få nærmere information i Merkur eller se på vores hjemmeside under menupunktet "Andele i Merkur".
Forsikringsdækning
Til pensionskontoen kan knyttes forskellige fordelagtige gruppelivsordninger, der kan omfatte dækning ved død, invaliditet og tab af erhvervsevne. Gruppelivsdækning forudsætter afgivelse af standard helbredsoplysninger og skal efterfølgende godkendes af PFA Pension. Kontakt Merkur for nærmere oplysninger.
Hvordan anvender Merkur pengene?
Merkur anvender størstedelen af udlånet til fremme af en bæredygtig samfundsudvikling indenfor miljøorienterede, sociale eller kulturelle områder. Den resterende del udlånes private kunder (bolig m.m.).
Da kapitalpensionsmidlerne er langsigtede, udgør de et stabilt grundlag for Merkurs udlån.
Vil du vide mere?
eller oprette en kapitalpension, så kontakt Merkur.