Red barnet konto
Spar op på en Red Barnet konto og hjælp udsatte børn i Danmark og i 3. Verdens lande. Merkur og Red Barnet har sammen udviklet Red Barnet kontoen.
Gennem opsparing på en Red Barnet konto er det muligt at spare op og samtidig bidrage til at sikre verdens børn en retfærdig behandling og et ordentligt børneliv.
Hvad er en Red Barnet konto?
En Red Barnet konto svarer til en helt almindelig opsparing. Det særlige er, at du samtidig støtter Red Barnets arbejde. Merkur yder nemlig hvert år et bidrag til Red Barnet på mellem 0,75 – 1,00 % af det samlede gennemsnitlige indestående – jo større det samlede indestående på alle Red Barnet konti er, des større støtteprocent til Red Barnet.

Mens pengene står på kontoen, arbejder de tilmed for bæredygtige projekter og initiativer. Du kan her se, hvilke virksomheder og institutioner, Merkur låner penge ud til.
Hvad kan kontoen bruges til?
Kontoen er ideel til alle former for opsparing eller reservekapital. Til børn eller børnebørn, til nyanskaffelser, ferie eller som terminskonto. Foreninger, virksomheder, skoleklasser osv. kan også oprette en Red Barnet konto.
Hvad med renten?
Kontoen forrentes med en variabel rente, som fremgår af Merkurs renteoversigt. Renten bliver tilskrevet en gang årligt, den 30. december. Bidraget til Red Barnet betales af Merkur.
Hvordan sætter du penge ind på kontoen?
Indbetaling kan ske ved at overføre penge fra dine konti i Merkur eller et andet pengeinstitut. Checks eller indbetalingskort kan også anvendes.
Løbende opsparing med faste intervaller kan ordnes gratis via Betalingsservice.
Hvordan hæver du fra kontoen?
Hævning sker ved en overførsel til en løbende konto i Merkur eller andet pengeinstitut. Ved henvendelse i Merkur kan du hæve gratis én gang om måneden. Overførsler udløst ved henvendelse i Merkur ud over én gang om måneden koster et gebyr – se prislisten. Overførsler via Merkurs netbank er dog altid gratis, ligesom du gratis kan tilknytte Betalingsservice til kontoen.
Det er ikke muligt at tilknytte betalings- eller hævekort til kontoen.
Hvad arbejder støttebidraget for?
Uddannelse og beskyttelse er kernen i Red Barnets arbejde. Red Barnet yder nødhjælp, når katastrofer og konflikter rammer verdens børn, og de bekæmper børnearbejde, fattigdom, børnedødelighed og seksuelt misbrug. Red Barnet støtter også udsatte børn herhjemme og i Grønland med ferielejre, væresteder og ophold hos venskabsfamilier.
Red Barnet samarbejder med lokalbefolkningerne og lokale organisationer, og de påvirker beslutningstagere og skaber debat om børns vilkår.
Læs mere på www.redbarnet.dk
Som kontoindehaver
- vil du én gang om året blive orienteret om det samlede indestående på alle Red Barnet konti, og hvilket bidrag Red Barnet har modtaget fra Merkur.
Klik her for at oprette en Red Barnet konto
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Merkur