Verdens Skove Naturkonto
Merkur og Verdens Skove har indgået et samarbejde om en opsparingskonto, hvor pengene er med til at fremme Verdens Skoves’ arbejde.
Hvad er en Verdens Skove Naturkonto?
En Verdens Skove Naturkonto svarer til en helt almindelig opsparingskonto. Det særlige er, at du samtidig støtter Verdens Skoves arbejde for bevarelse af verdens truede skove – regnskove såvel som de danske naturskove.

Mens pengene står på kontoen, arbejder de tilmed for bæredygtige projekter og initiativer. Du kan se, hvilke virksomheder og institutioner, Merkur låner penge ud til.
Hvorfor vælge en Verdens Skove Naturkonto?
Når du opretter en Verdens Skove Naturkonto støtter du samtidig arbejdet i Verdens Skove - idet Merkur hvert år yder et bidrag på på op til 1% af det gennemsnitlige indestående på kontoen til organisationen. Danmarks vilde naturskove er vores svar på de tropiske regnskov. I dag er der mindre end 1% tilbage. Verdens Skove ønsker en rigere natur i Danmark med plads til store naturoplevelser. Vi arbejder for beskyttelse af naturskov og oprettelse af store naturområder forbundet i grønne netværk. En Verdens Skove Naturkonto forrentes iht. Merkurs gældende prisliste.
Hvem kan oprette en Verdens Skove Naturkonto?
Med en Verdens Skove Naturkonto kan du spare op til din egen fremtid eller til én du holder af. Kontoen er ideel til alle former for opsparing - til børn eller børnebørn, til nyanskaffelser eller ferie. Foreninger, virksomheder, skoleklasser osv. kan også oprette en Verdens Skove Naturkonto.
Hvordan indsættes og hæves penge på en Verdens Skove Naturkonto?
Du kan indbetale på kontoen via netbank, indbetalingskort eller ved overførsel fra et andet pengeinstitut. Vælger du at oprette en løbende opsparing med faste indbetalinger, kan det gøres gratis via Betalingsservice.
Hvordan hæver du fra kontoen?
Hævning sker ved en overførsel til en løbende konto i Merkur eller andet pengeinstitut. Ved henvendelse i Merkur kan du hæve gratis og uden opsigelse én gang om måneden. Overførsler udløst ved henvendelse i Merkur ud over én gang om måneden koster et gebyr – se prislisten. Overførsler via Merkurs netbank er dog altid gratis, ligesom du gratis kan tilknytte Betalingsservice til kontoen.
Det er ikke muligt at tilknytte betalings- eller hævekort til kontoen.
Information
Én gang om året orienterer Merkur om det samlede indestående på alle Verdens Skoves Naturkonti, om Merkurs bidrag til Verdens Skove samt om de aktiviteter, som Verdens Skove Naturkonto har støttet i løbet af året.
Kontakt Merkur, hvis du ønsker at oprette en Verdens Skove Naturkonto.
Læs mere om Verdens Skove her: www.verdensskove.org