Forretningsbetingelser

Almindelige Forretningsbetingelser - Forbrugere

De almindelige forretningsbetingelser er det juridiske grundlag for det daglige forhold mellem Merkur, Den Almennyttige Andelskasse, herefter kaldet Merkur, og dens kunder. Første afsnit indeholder de specielle forhold, der gælder i netop Merkur, men som ikke findes i andre pengeinstitutter. De øvrige afsnit er mere generelle og ligner tilsvarende forretningsbetingelser i andre pengeinstitutter.

De almindelige forretningsbetingelser gælder for ethvert mellemværende mellem Merkur og dens kunder, medmindre andet udtrykkeligt fremgår af særskilt aftale, for eksempel indlånsaftale, udlånsaftale (kreditaftale), depotvilkår, check og Dankortregler boksvilkår eller andre særlige vilkår.
 
De almindelige forretningsbetingelser og særlige bestemmelser for lån og kreditter gælder for ethvert mellemværende mellem Merkur og dig, medmindre der udtrykkeligt er aftalt andet f.eks. i en indlånsaftale, udlånsaftale (kreditaftale), i depotvilkår, Check- og Dankortregler eller boksvilkår eller andre særlige vilkår.
 
Merkur:
Merkur opfatter sig som en almennyttig institution. Merkur tilstræber ved fastsættelse af priser og vilkår, at disse ud fra en samlet betragtning, skal forekomme rimelige for kunderne, samtidig med, at de giver Merkur mulighed for at udøve sin virksomhed. Merkur giver på visse kontotyper sine kunder mulighed for at vælge indlånsrente op til et fastsat maksimum for at kunne yde de almennyttige projekter lån på rimelige vilkår. Merkur giver sine indlånskunder mulighed for at øremærke indlån til bestemte formål eller projekter.
 
For at give vores primære låntagere – de almennyttige projekter – stabile rentevilkår, tilstræber Merkur at holde renteniveauet på både ind- og udlån i ro på et rimeligt niveau.
 
Det er Merkurs hovedopgave at yde og formidle rådgivning og finansiering til almennyttige projekter. Ved behandlingen af disse sager foretages der ikke kun en økonomisk vurdering, men også etiske, miljømæssige og sociale vurderinger.
Som en supplerende aktivitet yder Merkur nødvendig boligfinansiering med videre efter individuel kreditvurdering til private kunder.
 
Merkur tilstræber gennemsigtighed i sit arbejde. I det omfang, det skønnes hensigtsmæssigt, gør Merkur offentligheden bekendt med de almennyttige projekter, der er låntagere i Merkur.
 
Privatpersoner, institutioner, foreninger og firmaer m.v., der ønsker at fremme en ansvarlig samfundsudvikling, kan blive kunder i Merkur.
Det forudsættes, at den enkelte kunde har overblik over sin egen økonomi og er i stand til at foretage den nødvendige styring. Daglige transaktioner tilrettelægges så vidt muligt ved hjælp af webbank, Dankort og andre tekniske hjælpemidler.
 
 
1. Etablering af et kundeforhold
Når du bliver kunde i Merkur skal du oplyse navn, adresse og personnummer (CPR-nr.). Du skal vise pas eller anden dokumentation med fortrykt CPR-nr.
 
2. Indhentelse og behandling af oplysninger om dig
Indsamling og brug af personoplysninger
Når et nyt kundeforhold etableresindhenter Merkur oplysninger, bl.a. navn, adresse og CPR-nr., til brug for udbud af finansielle ydelser af enhver art, herunder kunderådgivning, kundepleje, kundeadministration, kreditvurdering samt markedsføring.
 
Ved brug af betalingstjenester, herunder brug af kredit- og betalingskort, checks, netbank m.v., indhentes oplysninger fra forretninger, pengeinstitutter og andre. Ligeledes indhentes der oplysninger ved brug af checks. Disse oplysninger indhentes alene for, at Merkur kan gennemføre betalingen korrekt og udarbejde kontoudskrifter, betalings­oversigter og lignende.
 
Merkur indhenter endvidere oplysninger blandt andet fra det Centrale Personregister (blandt andet med henblik på opdatering af adresseoplysninger) og fra andre offentligt tilgængelige kilder og registre. I forbindelse med kreditvurderingen af dig indhenter Merkur oplysninger i kredit­oplysningsbureauer og advarselsregistre. Merkur gør endvidere opmærksom på, at vi løbende opdaterer oplysningerne om dig ved at indhente oplysninger fra CPR-registret samt kreditoplysningsbureauer og advarselsregistre godkendt af Datatilsynet, (herunder bl.a. fra Kredit­vagten og Aktiv Kreditsikring). Du kan altid ved henvendelse til Merkur få oplysning om, hvorfra oplysninger indhentes.
 
Det er frivilligt, om du ønsker at give Merkur de ønskede oplysninger, men oplysningerne kan være nødvendige for, at vi kan give dig en god og forsvarlig rådgivning samt behandle en forespørgsel om lån eller i øvrigt betjene dig.
 
Tavshedspligt
Merkurs medarbejdere har tavshedspligt om dineforhold og må ikke uberettiget videregive eller udlevere oplysninger, som de på grund af deres arbejde i Merkur har fået kendskab til. Reglerne for tavshedspligten følger af lov om finansiel virksomhed.
 
Videregivelse af oplysninger
For at kunne opfylde aftaler med dig, f.eks. overførsel af beløb til andre, videregives de oplysninger om dig, som er nødvendige for at identificere dig og gennemføre aftalen.
 
Oplysninger videregives til offentlige myndigheder i det omfang, lovgivningen kræver det, for eksempel oplysninger til skattemyndighederne.
 
Misligholder du dine forpligtelser over for Merkur, kan vi indberette dig til kreditoplysningsbureauer og/eller advarselsregistre i overensstemmelse med de regler, der gælder herfor.
 
Sædvanlige oplysninger om ditkundeforhold f.eks. navn, adresse og CPR-nr. kan videregives til brug for varetagelse af administrative opgaver for Merkur.
 
Samtykke
For til enhver tid at kunne yde dig den bedste service, kan Merkur bede dig om dit samtykke til at videregive oplysninger til brug for rådgivning og markedsføring. Dette er naturligvis frivilligt, og én gang om året sender vi dig en meddelelse med oplysning om, hvilken slags oplysninger, der videregives, formålet med videregivelsen, og hvem der kan modtage dem. Samtykket kan altid ændres eller trækkes tilbage.
 
Generelle kundeoplysninger
Merkur kan videregive generelle kundeoplysninger, der danner grundlag for inddeling i kunde­kategorier, til andre koncernselskaber og virksomheder ejet af flere finansielle virksomheder i forening. Der skal dog være tale om, at Merkur har en grund til at give oplysningerne videre, og at dette ikke strider mod dine interesser. Generelle kundeoplysninger er f.eks. navn og adresse.
 
Indsigt i Merkur`s behandling af personoplysninger
Du kan altid få oplysning om, hvilke oplysninger om dig, vi behandler. Hvis du ønsker et skriftligt svar, kan Merkur kræve et gebyr.
 
Fejl i Merkur`s oplysninger
Hvis Merkur bliver opmærksom på, at der er fejl i oplysninger om dig, eller oplysningerne er vildledende, vil oplysningerne straks blive berigtiget eller slettet.
 
Indsigelse mod markedsføring
Du kan til enhver tid meddele Merkur, at Du ikke ønsker at modtage markedsføringsmateriale fra Merkur.
 
Klage over Merkur`s behandling af oplysninger
Hvis duer utilfreds med vores behandling af personoplysninger m.v., kan du klage til Merkur eller til Datatilsynet, Borgergade 28, 5., 1300 København K.
 
3. Renter
Rentevilkår
Renten for de enkelte indlåns- og udlånskonti er variabel, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt.
 
At renten er variabel betyder, at Merkur kan ændre rentesatsen.
 
Rentesatsen afhænger af kontotype, ligesom rentesatsen for hele kontoen kan afhænge af kontoens til enhver tid værende saldo.
 
Du kan få oplysning om rentesatser, herunder rentespænd, for de enkelte typer af ind- og udlån via de skilte, der er ophængt Merkur`s ekspeditionslokale eller på forespørgsel.
 
Ændring af rentesatser
Merkur kan ændre variable rentesatser uden varsel, hvis ændringen er til fordel for dig.
 
Merkur kan nedsætte variable rentesatser på indlån og forhøje variable rentesatser på udlån uden varsel, hvis
 
·         ind- eller udenlandske ændringer i penge- eller kreditpolitik har betydning for Merkur fordi det almindelige renteniveau påvirkes, eller
 
·         anden udvikling i det almindelige renteniveau, eksempelvis på penge- og obligationsmarkederne, er af betydning for Merkur, eller
 
·         ændringer i skatter og afgifter har betydning for Merkur
 
Merkur kan nedsætte den variable rentesats på indlån og forhøje variable rentesatser på udlån med én måneds varsel, hvis
 
·         markedsmæssige forhold, herunder bl.a. konkurrencemæssige eller indtjeningsmæssige forhold, begrunder en ændring for én eller flere kontotyper,
 
·         de forhold, som individuelt blev lagt til grund ved fastsættelse af dine rentevilkår, ændrer sig, eller
 
·         Merkur ændrer sin generelle rente og prisfastsættelse af forretningsmæssige grunde, uden at det har sammenhæng med udviklingen i det almindelige renteniveau. Forretningsmæssige grunde kan bl.a. være at opnå en mere hensigtsmæssig anvendelse af Merkur`s ressourcer eller kapacitet eller at øge indtjeningen.
 
Du får enten oplysning om ændring af variable rentesatser ved brev eller ved annoncering i dags­pressen efterfulgt af oplysning herom, når Merkur udsender det første kontoudtog (eller konto­oversigt) efter annoncering.
 
Hvis varslet af renteændringen for indlån på opsigelse er kortere end det varsel, der gælder for dig, kan du i en periode på 14 dage efter, at renteændringen er trådt i kraft, hæve indskuddet uden fradrag i de påløbne renter.
 
4. Renteberegning, rentedato og rentetilskrivning
Dette afsnit finder ikke anvendelse for dine betalingskonti - se Tillæg om betalingstjenester.
 
En betalingskonto, er en konto oprettet med henblik på at gennemføre betalingstransaktioner. Eksempelvis vil din løn og budgetkonto være omfattet.
 
En arbejdsdag er en dag, hvor betalerens eller betalingsmodtagerens relevante udbyder, der er involveret i gennemførelsen af en betalingstransaktion, holder åbent som påkrævet for gennemførelsen af en betalingstransaktion. Lørdage, søn- og helligdage, grundlovsdag, fredag efter Kristi Himmelfartsdag, juleaftensdag og nytårs­aftensdag er ikke arbejdsdage i Merkur.
 
Rentedatoen er den dag, hvor en bevægelse på din konto får virkning for beregning af renter på kontoen.
 
Når du indbetaler kontant, med check eller Dankort på en konto i Merkur, er rentedatoen første arbejdsdag efter indbetalingsdagen.
 
Når du hæver fra en konto i Merkur, er rentedatoen udbetalingsdagen.
 
Ved de fleste kontoformer foretager Merkur en daglig renteberegning for hver enkelt konto. Renten for udlån tilskrives månedsvis, kvartalsvis eller halvårligt og beregnes bagud. Renteterminen fremgår af lånedokumentet. Renten for indlån tilskrives årligt bagud.
 
Ved tilskrivning af renter indsætter eller hæver Merkur de renter på den enkelte konto, der er opsummeret siden foregående termin.
 
Rentetilskrivningen fremgår af kontoudtog eller anden opgørelse.
 
Merkur kan bestemme, at rentebeløb under en vis størrelse ikke tilskrives kontoen.
 
Merkur`s regler for rentedato og renteberegning fremgår enten ved skiltning eller af en brochure, som ligger fremme i ekspeditionslokalet. Reglerne kan til enhver tid uden varsel ændres af Merkur.
 
Når du får udbetalt kontanter på en check udstedt til dig, er udbetalingsdagen rentedato. Rentedatoen ved indbetalingen af denne check på deres konto i Merkur er første arbejdsdag efter indbetalingen.
 
Når du får udbetalt kontant, eller med check fra din konto i Merkur, er udbetalingsdagen rentedato.
 
Når du overfører beløb mellem egne konti i Merkur, er bogføringsdatoen rentedato for begge konti.
 
Når du modtager løn, offentlige ydelser m.v. er bogførings­dagen rentedato.
 
Når du modtager andre overførsler fra en konto i et dansk pengeinstitut, er bogføringsdatoen rentedatoen.
 
Tilskrivning af renter
Merkur tilskriver renter én gang årligt for indlån. Det sker ved at lægge de daglige rente­beregninger sammen og sætte det samlede beløb ind på din konto. Første arbejdsdag efter tilskrivningen er rentedato.
 
Merkur tilskriver renter for udlån enten månedsvis, kvartalsvis eller halvårligt. Renteterminen fremgår af lånedokumentet.
 
Rentetilskrivningen foregår ved at lægge de daglige renteberegninger sammen og hæve det samlede beløb på din konto. Første arbejdsdag efter tilskrivningen er rente­dato.
 
Tilskrivningen af renter fremgår af bankbog, kontoudtog eller anden opgørelse.
 
Merkur kan bestemme, at rentebeløb under 5 kr. ikke tilskrives kontoen.
 
5. Gebyrer
Merkur kan beregne sig gebyrer for serviceydelser, der udføres for dig. Merkur kan også beregnesig gebyr for at besvare spørgsmål fra offentlige myndigheder.
 
Gebyrerne opkræves enten som et fast beløb for ydelsen eller som en procentsats eller en timesats i forhold til ydelsens omfang. Beregningsmetoderne kan kombineres.
 
De almindelige gebyrer fremgår af en prisliste, som du kan få udleveret i Merkur. Øvrige gebyrer oplyses på forespørgsel.
 
Ændring af gebyrer
Merkur kan til enhver tid uden varsel nedsætte gebyrer.
 
·         Løbende gebyrer, som er en del af et bestående kontraktforhold, kan Merkur forhøje med én måneds varsel, hvis markedsmæssige forhold, herunder bl.a. konkurrencemæssige eller ind­tjeningsmæssige forhold, begrunder en ændring for én eller flere kontotyper.
 
·         Løbende gebyrer, som er en del af et bestående kontraktforhold, kan Merkur forhøje med tre måneders varsel, hvis
·         de forhold som individuelt blev lagt til grund ved fastsættelse af dine gebyrvilkår ændrer sig
·         Merkur ændrer sin generelle gebyrstruktur og prisfastsættelse af forretnings­mæs­sige grunde. Forretningsmæssige grunde kan bl.a. være at opnå en mere hensigtsmæssig anvendelse af Merkur`s ressourcer eller kapacitet eller at øge indtjeningen.
 
I bestående kontraktforhold kan Merkur af forretningsmæssige årsager indføre gebyrer for service­ydelser, som Merkur ikke tidligere har taget gebyr for. Gebyrer kan indføres med seks måneders varsel.
 
Merkur kan altid uden varsel indføre og forhøje gebyrer for enkeltstående serviceydelser og generelt for nye aftaler.
 
Du får oplysning om ændring af gebyrer ved brev eller ved annoncering i dagspressen.
 
6. Overtræksrente og rykkergebyrer m.v.
Hvis din konto overtrækkes, kommer i restance eller udnyttes i strid med aftalen, kan Merkur kræve overtræksrente/provision eller morarente, gebyr for at udsende rykkerbreve, samt ud­gifter ved juridisk bistand til inkassation m.v.
 
Størrelsen af rykkergebyret fremgår af Merkur`s rykkerbrev. Overtræksrenten m.v. oplyses på forespørgsel fra dig.
 
Overtræksrente/overtræksprovision fastsættes på baggrund afMerkur`s vurdering af risikoen på misligholdte fordringer generelt samt den enkelte misligholdte fordring konkret.
 
Merkur kan til enhver tid på misligholdte fordringer administrativt og regnskabsmæssigt vælge at standse rentetilskrivningen. En sådan undladelse af at tilskrive renter, der ikke beror på en aftale med dig, kan ikke betragtes som et afkald fra Merkur på at få forrentet sit krav og kræve dækning for senere påløbne omkostninger. Dette gælder uanset, om den anvendte bogføring bliver meddelt dig ved kontoudtog eller lignende.
 
7. Indbetalinger og hævninger
Forbehold ved indbetalinger
Alle indbetalinger på din konto, der ikke sker kontant, sker med forbehold af, at Merkur modtager beløbet. Tilsvarende gælder for indbetaling ved checks trukket på konti i Merkur. Forbeholdet gælder, selvom det ikke er nævnt i kvittering eller anden meddelelse om indbetalingen.
 
Hvis en check f.eks. viser sig at være dækningsløs, hæver Merkur beløbet på din konto igen. Hvis der hæves på din konto, får du besked fra os.
 
Merkur kan tilbageføre beløb, der er indsat på din konto ved en åbenbar fejl fra vores side, f.eks. hvis det samme beløb indsættes to gange.
 
Anvendelse af indbetalinger
Enhver indbetaling på et lån eller kredit anvendes først til dækning af rente og provision. Det gælder, uanset om du selv indbetaler, eller indbetalingerne stammer fra en kautionist eller pantsætter.
 
Øvrige indbetalinger anvendes dernæst til betaling af afdrag.
 
Regulering af ydelsen
Merkur er berettiget - men ikke forpligtet - til at forhøje ydelsen i takt med stigende rente­niveau, provision eller lignende.
 
Udskrifter
Når du modtager papir- eller elektroniske kontoudskrifter, skal du straks kontrollere, om der er bevæg­elser på kontoen, som du ikke kan vedkende dig. Er det tilfældet skal du straks kontakte Merkur.
 
En udskrift fra Merkur`s registre skal til enhver tid betragtes som gyldigt bevis for gældens størrelse.
 
8. Opsigelse, modregning og ændring af vilkår
Ændring af aftalevilkårene
Er der aftalt særlige vilkår med dig, er disse angivet i dokumentets afsnit "særlige vilkår".
 
Ved fastsættelse af vilkår for dit engagement har Merkur lagt vægt på det samlede forret­nings­omfang med dig.
 
Foretages der derfor ændringer i forretningsomfanget, som ikke er aftalt med Merkur, forbe­holder vi os ret til samtidig at ændre aftalevilkårene.
 
Opsigelse
Du og Merkur kan til enhver tid bringe kundeforholdet til ophør uden varsel.
 
Udlånsaftaler (kreditaftaler) kan dog kun opsiges af Merkur med et varsel på tre måneder, medmindre der foreligger misligholdelse eller anden forfaldsgrund. Hvis Merkur opsiger udlånsaftalen, har du krav på en begrundelse.
 
Når kundeforholdet ophører, kan Merkur opsige garanti- og kautionsforpligtelser, herunder forpligtelser i fremmed valuta, samt frigøre sig for andre forpligtelser, der måtte være indgået for dig. Du er forpligtet til at frigøre Merkur for alle forpligtelser indgået på dine vegne samt om nødvendigt at stille sikkerhed herfor.
 
Modregning
Merkur kan uden forudgående meddelelse til dig modregne ethvert forfaldent tilgode­havende hos dig i ethvert tilgodehavende, som du har eller får hos Merkur, med mindre andet er aftalt med Merkur. Modregning omfatter også Merkurs A- og B-andele.
 
Merkur modregner ikke i den del af din løn eller offentlige ydelser m.v., som er nød­vendige til at dække dine almindelige leveomkostninger. Vi modregner heller ikke i indestående på konti, der efter lovgivningen eller særlig aftale er sikret mod kreditorforfølgning.
 
9. Forskellige bestemmelser
Fuldmagt
Du kan give andre fuldmagt til at disponere på dine vegne i forhold til Merkur. En fuldmagt skal være skriftlig og skal normalt afgives på Merkur`s fuldmagtsblanket. Fuldmagten gælder indtil Merkur modtager skriftlig meddelelse fra dig om, at den er tilbagekaldt eller ændret.
 
Hvis fuldmagtsgiver dør, ophører fuldmagten, når Merkur får meddelelse om dødsfaldet. Det betyder, at fuldmagtsgivers konti m.m. spærres, indtil skifteretten har tagetstilling til, hvordan boet skal behandles.
 
Indgår flere kunder aftale om en fælles konto, kan hver af kontohaverne disponere alene over kontoen, medmindre andet er aftalt. Dør en af kontohaverne, er Merkur dog berettiget til at spærre kontoen for at sikre afdødes bo.
 
Optagelse af telefonsamtaler
For at betjene dig korrekt, kan Merkur optage telefonsamtaler. Normalt sker dette kun i for­bindelse med handel med værdipapirer.
 
Forretninger i udlandet
Hvis Merkur på dine vegne skal udføre forretninger i udlandet, vælger Merkur en forretningsforbindelse, medmindre andet er aftalt. Merkur er uden ansvar for fejl, der begås af det benyttede pengeinstitut, samt for dettes kreditværdighed.
 
Hvis du har depot af udenlandske værdipapirer gennem Merkur, er vi ansvarlig for den udenlandske forretningsforbindelses mulige fejl og for dennes kreditværdighed, medmindre du selv har valgt forretningsforbindelsen.
 
Retsregler, sædvaner og forretningsbetingelser kan i udlandet være meget forskellige fra, hvad der gælder i Danmark. I det omfang Merkur er underkastet udenlandske retsregler, sædvaner eller forretningsbetingelser, gælder de også for dig.
 
Klager
Hvis du ønsker at klage over Merkur, skal du i første omgang kontakte din afdeling.
 
Hvis du herefter fortsat er uenig i Merkur`s behandling af din henvendelse eller resul­tatet heraf, kan du kontakte den klageansvarlige i Merkur. Du kan bede din afdeling om at blive henvist til den klageansvarlige, eller du kan få oplysninger om den klageansvarlige på Merkur`s hjemmeside eller forretningssted.
 
Fører henvendelsen ikke til en tilfredsstillende løsning, kan du vælge at indbringe din klage for Pengeinstitutankenævnet, Østerbrogade 62, 4. sal, 2100 København Ø, tlf. 35 43 63 33, www.pengeinstitutankenaevnet.dk.
 
Krav fra amerikanske myndigheder ved overførsler til udlandet
Når du overfører penge til udlandet, skal du være opmærksom på, at der kan blive givet oplys­ninger til de amerikanske myndigheder. SWIFT – som gennemfører betalingerne – er blevet pålagt at ud­levere oplysninger, hvis de fatter mistanke om finansiering af kriminalitet eller terrorisme, jf. ameri­kansk lovgivning.
 
Erstatningsansvar
Merkur er erstatningsansvarligt, hvis det på grund af fejl eller forsømmelser opfylder aftalte forpligtelser for sent eller mangelfuldt.
 
Selv på de områder, hvor der gælder et strengere ansvar, er Merkur ikke ansvarlig for tab, som skyldes:
 
·         nedbrud i/manglende adgang til IT-systemer eller beskadigelse af data i disse systemer, der kan henføres til nedennævnte begivenheder, uanset om det er Merkur selv eller en ekstern leverandør, der står for driften af systemerne
·         svigt i Merkur`s strømforsyning eller telekommunikation, lovindgreb eller forvaltningsakter, naturkatastrofer, krig, oprør, borgerlige uroligheder, sabotage, terror eller hær­værk (herunder computervirus og hacking)
·         strejke, lockout, boykot eller blokade, uanset om konflikten er rettet mod eller iværksat af Merkur selv eller dens organisation, og uanset konfliktens årsag. Det gælder også, når kon­flikten kun rammer en del af Merkur.
·         andre omstændigheder, som er uden for Merkur`skontrol
 
Merkur`s ansvarsfrihed gælder ikke hvis:
 
·         Merkur burde have forudset det forhold, som er årsag til tabet, da aftalen blev indgået eller burde have undgået eller overvundet årsagen til tabet
·         lovgivningen under alle omstændigheder gør Merkur ansvarlig for det forhold, som er årsag til tabet.
 
Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder
Økonomi- og erhvervsministeriet har udstedt en bekendtgørelse om god skik for finansielle virk­som­heder.
 
Merkur henviser til denne bekendtgørelse og gør opmærksom på, at Merkur i nogle tilfælde får provision eller andet vederlag, når der henvises til eller sælges en samarbejds­partners produkter, eksempelvis ved formidling af realkreditlån, investeringsbeviser og forsikringer eller hen­vises til en ejendomsmægler. Oplysning om vores samarbejds­partnere kan fås i Merkur`s afdelinger. Du kan se bekendtgørelsen om god skik på Finanstilsynets hjemmeside: www.finanstilsynet.dk.
 
Garantifonden for indskydere og investorer
Som kunde i Merkur er i gennem Garantifonden for indskydere og investorer i et vist omfang sikret mod tab, hvis Merkur rammes af konkurs eller betalingsstandsning.
 
Garantifonden dækker bl.a. navnenoterede indskud i pengeinstitutter med et beløb svarende til 750.000 kr. pr. indskyder.
 
Garantifonden dækker bla. nettoindskud i pengeinstitutter med indtil 375.000 kr. pr. indskyder. Denne beløbsgrænse hæves pr. 01.10.2010 til 750.000 kr. Bla. Pensionskonti og børneopsparing dækkes uden beløbsgrænse. Garantifonden dækker også, hvis i som investor lider tab, fordi Merkur ikke kan tilbagelevere de værdipapirer, som opbevares, administreres eller forvaltes af Merkur. Der erstattes med op til 20.000 euro pr. investor. Garantifonden for indskydere og investorer har udgivet en brochure, hvori i kan læse mere om dækningsomfang m.m. Brochuren kan rekvireres på www.garantifonden.dk
 
Den særlige statsgaranti
Merkur er omfattet af den særlige garantiordning for danske pengeinstitutter, der blev indført i oktober 2008 og som er gældende foreløbig frem til 01.10.2010.
I henhold til ordningen er alle indlån, uanset beløb, dækket af statsgarantien i den angivne periode. Læs mere på www.merkurbank.dk
 
Tilsyn
Merkur er under tilsyn af
 
Finanstilsynet, Århusgade 110, 2100 København Ø, Tlf. 33 55 82 82, www.finanstilsynet.dk
 
Kontaktoplysninger
Merkur Andelskasse, Vesterbrogade 40, 1620 København V, merkurbank@merkurbank.dk, registreringsnummer: 8401
 
Kommunikation med Merkur foregår på dansk.
 
Ændring af de almindelige forretningsbetingelser og særlige bestemmelser for lån og kreditter
De almindelige forretningsbetingelser og eventuelle særlige bestemmelser kan ændres uden varsel, hvis ændringerne er til fordel for dig. De almindelige forretningsbetingelser og eventuelle særlige bestemmelser kan ændres og nye kan indføres med tre måneders varsel, hvis ændringerne ikke er til fordel for dig.
 
Du får oplysning om ændringer ved brev eller ved annoncering i dagspressen, eller når Merkur udsender det første kontoudtog (eller kontooversigt) efter annoncering. (Vilkårene kan også ses på Merkur`s hjemmeside).
 
Nyt eksemplar af de almindelige forretningsbetingelser.
Hvis du mister dine forretningsbetingelser eller af anden grund har behov for et nyt eksemplar, kan du finde dem på Merkur`s hjemmeside www.merkurbank.dk, eller henvende dig til os.
 


Tillæg om betalingstjenester
 
Indledning
Dette tillæg vedrører dine rettigheder og forpligtelser ved brug af Merkurs betalingstjenester. Dette kunne eksempelvis være ved:
 
·         Kontanter indskudt på en betalingskonto,
·         Kontanter hævet fra en betalingskonto,
·         Gennemførelse af en betalingstransaktion til en betalingskonto, herunder gennemførelse af en kredittransaktion eller en korttransaktion,
·         Pengeoverførsel.
 
Centralt for dette tillæg er begreberne betalingstransaktion, betalingskonto, arbejdsdag og rentedatoen.
 
Betalingstransaktion
Handlinger, der iværksættes af en betaler eller en betalingsmodtager med henblik på at indbetale, over­føre eller hæve midler uden hensyn til eventuelle underliggende forpligtelser mellem betaleren og betalingsmodtageren.
 
Betalingskonto
En betalingskonto, er en konto oprettet med henblik på at gennemføre betalingstransaktioner. Eksempelvis vil din løn og budgetkonto være omfattet.
 
Arbejdsdag
En arbejdsdag er en dag, hvor betalerens eller betalingsmodtagerens relevante udbyder, der er involveret i gennemførelsen af en betalingstransaktion, holder åbent som påkrævet for gennemførelsen af en betalingstransaktion.
 
Rentedatoen
Den dag, hvor en indbetaling, udbetaling eller anden kontobevægelse får virkning for beregning af renter på din konto.
 
Særregler om betalingstjenester               
Udover dette tillæg om betalingstjenester gælder Merkurs særlige vilkår for betalingstjenester. Dette kunne f.eks. være Merkurs Dankortregler eller netbankaftaler.
 
Udførelse af betalingstransaktioner
For at Merkur kan udføre betalingstransaktioner for dig, skal du oplyse registreringsnr. og kontonr. tilhørende kontoen, hvor beløbet skal trækkes fra.
 
Ved indenlandske overførsler skal du oplyse registreringsnr. og kontonr. tilhørende den kontohaver, hvor beløbet skal overføres til.
 
Ved grænseoverskridende betalingstransaktioner skal du oplyse IBAN-nr. og Swiftkode.
 
Ved betaling af fælles indbetalingskort skal du oplyse FI-kreditornummer.
Merkur betragter en betalingsordre, der gennemføres i overensstemmelse med den entydige identifikationskode, der er angivet i betalingsordren, som korrekt gennemført.
 
En forudsætning for, at Merkur kan gennemføre dine betalingsordrer er, at der er dækning for beløbet på den pågældende konto.
 
Betalingsordre
Du kan eksempelvis afgive betalingsordrer på følgende måder:
·         Ved personlig henvendelse i Merkur
·         Via din netbank
·         Via fremsendelse af brev til Merkur.
 
En betalingsordre anses for modtaget på den arbejdsdag, hvor Merkur modtager betalings­ordren.
 
Betalingsordrer, der modtages tæt på slutningen af en arbejdsdag, anses for at være modtaget den følgende arbejdsdag og vil først blive ekspederet den kommende arbejdsdag. Du kan få yderligere oplysninger om sidste frist for modtagelse af betalingsordrer, der skal ekspederes samme dag, ved henvendelse i Merkur.
 
Tilbagekaldelse og afvisning af betalingsordrer
Når Merkur har modtaget din betalingsordre, kan den ikke tilbagekaldes.
 
En betalingsordre, der først skal gennemføres på et senere tidspunkt, kan dog tilbagekaldes senest ved slutningen af arbejdsdagen før den aftalte dato.
 
Hvis du ønsker at tilbagekalde en betalingsordre, kan det ske via din netbank eller ved henvendelse til Merkur. Vi forbeholder os ret til at opkræve et gebyr for tilbagekaldelsen.
 
Hvis dine betalingsordre afvises på grund af faktuelle fejl, vil Merkur underrette dig herom, om begrundelsen for afvisningen og om proceduren for at rette den fejl, som har ført til afvisning­en.
 
Maksimal gennemførelsestid
En betalingsordre vil altid blive hævet fra din konto på den betalingsdag, som du har aftalt med Merkur. Der kan gå op til tre arbejdsdage fra det tidspunkt, hvor et beløb hæves fra din konto, til beløbet indsættes på en konto i betalingsmodtagers pengeinstitut.
 
For papirbaserede betalingstransaktioner kan gennemførelsestiden være op til 4 arbejdsdage. Dette gæl­der eksempelvis giroindbetalingskort eller blanketter, som du udfylder i Merkur med henblik på overførsler til udlandet.
 
Det samme vil være tilfældet, hvis du pr. brev eller e-mail anmoder Merkur om at foretage en pengeoverførsel.
Oplysninger om betalingstransaktioner
Hvis der i løbet af en måned har været betalinger på din betalingskonto, stiller Merkur oplysninger om betalingerne til rådighed.
 
·         Hvis du har indgået aftale om brug af Merkurs netbank, vil oplysningerne dagligt blive stil­let til rådighed i netbanken.
·         Såfremt du ikke anvender netbank, vil du en gang om måneden modtage oplysningerne med brev. Dette kan være forbundet med et gebyr.
 
Merkur forbeholder sig ret til at opkræve et gebyr, hvis vi efter din anmodning leverer supplerende oplysninger, hyppigere oplysninger eller tilbyder overførsel af disse oplysninger ved hjælp af andre kommunikationsmidler end de ovenfor aftalte.
 
Oplysninger om vekselkurser
På Merkurs hjemmeside vil der være oplysninger om den faktiske vekselkurs eller referencekurs, hvis der finder valutaomveksling sted.
 
Merkur kan foretage ændringer i den fastlagte vekselkurs uden varsel. Meddelelse om sådanne ændringer vil blive givet hurtigst mulig.
 
Kontrol af betalingstransaktioner
Du har pligt til løbende at kontrollere posteringerne på din konto. Hvis du ved kontrollen opdager transaktioner, som ikke stemmer overens med dine kvitteringer eller du ikke mener at have foretag­et, skal du henvende dig i Merkur snarest muligt.
 
Uautoriserede betalingstransaktioner
Hvis du mener, der er gennemført en eller flere betalinger på din betalingskonto, som du ikke har godkendt eller foretaget, skal du henvende dig til Merkur snarest muligt efter, at du er blevet opmærksom på den uautoriserede transaktion. Ved vurdering af, om du har henvendt dig ret­tidigt, vil der blive lagt vægt på din pligt til løbende at gennemgå posteringer på din konto. Under alle omstændigheder skal henvendelse til Merkur senest ske 13 måneder efter, at transaktionen er gennemført på din konto.
 
Renteberegning og disposition
Beregning af rente ved indsættelse på betalingskonto
Ved indbetaling på din betalingskonto i Merkur, er rentedatoen den arbejdsdag, vi modtager beløbet. Hvis beløbet modtages i pengeinstituttet efter endt arbejdsdag eller på en ikke arbejdsdag, vil du få tilskrevet rente fra første arbejdsdag herefter.
 
Beregning af rente ved træk på betalingskonto
Når der trækkes et beløb fra din betalingskonto, er rentedatoen den arbejdsdag, hvor beløbet trækkes fra din konto.
 
Disposition over overførte beløb
Umiddelbart efter, at et beløb er indsat på din betalingskonto, vil du kunne disponere over beløbet. Du kan dog ikke disponere over beløbet på en ikke arbejdsdag
 
Disposition over kontantindbetalinger
Ved indbetaling af kontantbeløb på din betalingskonto vil beløbet blive stillet til din rådighed umiddelbart efter tidspunktet for modtagelsen.
 
Gebyrer
Størrelsen af Merkurs eventuelle gebyrer i forbindelse med brug af betalingstjenester fremgår af vores prisliste. Herudover stiller Merkur en gang om måneden oplysninger om konkrete gebyrer tilknyttet din betalingskonti til rådighed.
 
I det omfang, der opkræves løbende gebyr for en betalingstjeneste, vil Merkur kun opkræve gebyr for perioden frem til betalingstjenestens ophør. Forudbetalte gebyrer vil blive tilbagebetalt forholds­mæssigt. Ved forudbetalte betalingsmidler vil Merkur udbetale en eventuel restværdi, hvis du fremsætter krav herom inden 1 år efter ophør, medmindre omkostningerne ved at udbetale restværdien overstiger restværdien.
 
Overføres der et beløb til din betalingskonto, er Merkur berettiget til at trække eventuelle gebyrer forbundet med overførslen af det overførte beløb, før beløbet indsættes på din konto.
 
Merkur forbeholder sig ret til at opkræve et gebyr i forbindelse med underretning om begrund­else for en afvist betalingsordre.
 
Merkur forbeholder sig ret til at opkræve et gebyr ved forsøg på tilbageførsel af midler,hvor du har oplyst en forkert entydig identifikationskode.
 
Ændringer
Merkur kan ændre dette tillæg samt gebyr i forbindelse med betalingstjenester med to måneders varsel, hvis ændringen er til ugunst for dig. Øvrige ændringer kan ske uden varsel. Du vil modtage en besked om ændringer enten skriftligt eller elektronisk. Du er selv forpligtet til at meddele eventuelle ændringer i din adresse eller e-mailadresse til Merkur, og du bærer selv ansvaret for, at du modtager meddelelse om ændringer, hvis du ikke har meddelt e-mail- eller adresseændring.
 
Ved ændring af reglerne vil disse anses som vedtaget, medmindre du inden datoen for ikrafttræden har meddelt Merkur, at du ikke ønsker at være bundet af de nye regler.
 
Hvis du meddeler, at du ikke ønsker at være bundet af de nye regler, vil forholdet anses som ophørt på tidspunktet for ikrafttræden af de nye regler.
 
Opsigelse
Ønsker du at opsige dine aftaler om brug af betalingstjenester, skal dette ske skriftligt med 1 måneds varsel.
 
Merkur kan med 2 måneders varsel opsige dine aftaler om betalingstjenester.
 
 
Merkur, nov. 2009