Garantifonden for indskydere og investorer

Fra 1. oktober 2010 er du som kunde i Merkur sikret gennem Garantifonden for indskydere og investorer mod tab i tilfælde af Merkurs konkurs eller betalingsstandsning. 

Fonden dækker med indtil 100.000 euro (svarende til 750.000 kr.) pr. indskyder for navnenoterede indskud. Dækningen gælder både fysiske og juridiske personer. Dækningen sker efter fradrag af indskyders eventuelle lån og andre forpligtelser over for Merkur. En række særlige former for indskud, f.eks. pensionskonti, børneopsparinger, advokaters klientkonti og forvaltningskonti, dækkes fuldt ud. Efterstillede kapitalindskud samt garantitilsagn, checks, værdipapirer og andre dokumenter udstedt af Merkur som skyldner dækkes ikke.

Garantifonden dækker også, hvis Merkur undtagelsesvis ikke kan tilbagelevere dine værdipapirer. Der dækkes med op til 20.000 euro pr. investor (svarende til 150.000 kr.).

Læs mere på www.garantifonden.dk