Hurtig hjælp – HOT LINE – tlf 46 32 36 00
Merkur tilbyder via BEC teknisk support til Webbank. Her kan du få råd og vejledning om den tekniske brug af systemet. 


Du kan også indtale dit telefonnummer og blive ringet op af en tekniker, eller du kan anvende e-mail:
webbank@bec.dk. Bankrelaterede spørgsmål skal rettes til din kunderådgiver.


Hot Lines åbningstider:

Man - tors. kl. 08:00 - 22:00
Fredag       kl. 08:00 - 18:00
Lørdag       kl. 10:00 - 18:00
Søndag      kl. 10:00 - 22:00


Lukket: Helligdage samt 24.12, 31.12 og 05.06

Merkurs Webbank

Merkurs Webbank gør det muligt at ordne bankforretninger via Internettet. Betaling af regninger, overførsler, kontooplysninger, budgetlægning og meget mere kan du klare hjemme fra computeren.

Med en internetopkobling og Merkurwebbank kan du lave bankforretninger, når det passer dig - uden at gå i banken. Du kan fra én eller flere computere, eksempelvis hjemmefra eller fra din arbejdsplads, foretage: betaling af regninger, overførsler, budgetlægning, forespørgsler om kontooplysninger og meget mere.

Installation af Webbank på flere computere står beskrevet i brugervejledningen til Merkurwebbank.

Basis eller udvidet
Der findes 2 versioner af Webbank Erhverv: Basis og Udvidet. Den udvidede version indeholder integration til virksomhedens bogholderisystem, massebetalinger (f.eks. løn), valutaoplysninger m.m.

Pris
Oprettelse som bruger i systemet er gratis. Afgiften på Erhverv Basis er 30 kr. pr. kvartal. Erhverv Udvidet har en kvartalsafgift på 330 kr. Overførsler til andre pengeinstitutter samt indbetalingskort koster 1 kr. pr. stk. Ønskes kvittering på betalingen tillægges prisen 5 kr. Overførsel mellem egne konti i Merkur er gratis.

Elektronisk underskrift
Når du foretager betalinger via Webbank, anvender du en såkaldt elektronisk underskrift. En elektronisk underskrift er økonomisk forpligtende på samme måde som en traditionel underskrift. Samtidig fungerer en elektronisk underskrift som en sikring mod at dine data bliver opsnappet, læst eller ændret af andre.

Flere computere
Du kan anvende Webbank fra flere computere, f.eks hjemme og på arbejdet. Fremgangsmåden er beskrevet i brugervejledningen.

Sikkerhed
I teknisk henseende er Webbank identisk med det webbank-system, der anvendes af en lang række andre danske banker. Systemet er udviklet og tilpasset finanssektorens høje sikkerhedskrav bl.a. gennem kryptering af data, anvendelse af digital signatur og sikkerhed mod ændring af data. Sikkerheden omkring brug af Merkurs Webbank er detailleret beskrevet i brugervejledningen.

Åbningstid
Du kan benytte Webbank alle hverdage fra kl. 05.00 til kl. 03.00, lørdag - søndag fra kl. 06.00 til kl. 04.00. Dine betalinger skal være foretaget inden kl. 21.00 for at blive ekspederet samme dag.

Elektronisk post fra Merkur
Som bruger af Webbank modtager du alle kontooversigter, kvitteringer, notaer m.v. fra Merkur elektronisk via e-boks. Du bestemmer selv, om du vil printe dem ud eller blot læse dem på skærmen. Har du brug for, at visse typer udskrifter m.v. stadig kommer med posten, skal du kontakte Merkur. Også den månedlige advisering om PBS-betalinger modtager du elektronisk via Webbank.

Kom igang med Webbank
Kontakt Merkur, hvis du ønsker at anvende Webbank. Vi fremsender brugernummer og adgangskode i to separate breve, samt brugervejledning. Selve kontrakten om brug af Webbank modtager du elektronisk og godkendelsen heraf sker første gang, du anvender Webbank.

Tekniske forudsætninger
For at anvende Webbank skal computeren være tilsluttet internettet.

Systemet fungerer optimalt, hvis browseren er af typen Microsoft Internet Explorer version 6.1. eller nyere for PC eller Safari 1.2. (v. 125) eller nyere for Mac-brugere. For at læse de elektroniske udskrifter skal du have programmet Adobe Acrobat Reader version 7.0.8 eller nyere.

Styresystemkrav for PC er Windows 2000 Service Pack 3 eller XP Service Pack 1 eller nyere. For Mac er tilsvarende Mac OS X (10.3.9) eller nyere.
Nærmere oplysninger findes i brugervejledning til Merkurs Webbank. Hvis du er i tvivl, kontakt Hotline-support.