Betalingsservice

Opkræv betalinger fra kunder eller medlemmer med Betalingsservice. Betalingsservice kan også anvendes til betaling af jeres faste udgifter.

Opkræv betalinger

Hvis jeres virksomhed har kunder, som opkræves med faste tidsintervaller, så kan I med fordel benytte automatisk opkrævning via Betalingsservice. På den måde går pengene direkte ind på jeres konto i Merkur og I sparer tid på administrationen af opkrævningerne. I skal blot sende opkrævningsoplysningerne til Nets, som udbyder Betalingsservice.

Læs mere på Nets’ hjemmeside

Betal faste udgifter

Når jeres faste udgifter er tilmeldt Betalingsservice, bliver de automatisk betalt hver gang og lige til tiden. I slipper således for en række administrative opgaver. I kan nemt tilmelde regninger til Betalingsservice gennem Merkur Netbank Erhverv eller ved at kontakte jeres rådgiver i Merkur.

I Merkur Netbank Erhverv kan I få et overblik over alle betalinger i den kommende måned. I kan også annullere en betaling, hvis I ikke ønsker den gennemført alligevel.

Kontakt os for at høre mere.