Udenlandske betalinger

I Merkur har I en række muligheder for at foretage betalinger til og modtage betalinger fra udlandet.

Overførsler TIL udlandet

Det billigste, hurtigste og sikreste for jer er, at I selv overfører pengene til udlandet via Netbank.

Merkur kan også overføre penge til udlandet for jer, men det er både dyrere og kan risikere at tage længere tid. Ønsker I alternativt, at Merkur sender betaling til udlandet for jer, skal I udfylde skemaet, som I finder nederst på siden. Udfyld skemaet og mail eller fax det til Merkur i underskrevet stand. Bemærk, at det er vigtigt, at I udfylder skemaet korrekt samt oplyser SWIFT kode og IBAN nr., ellers koster overførslen et ekstra gebyr.

Overførsel FRA udlandet

Betalinger fra udlandet kan overføres til jeres konto i Merkur fra et udenlandsk pengeinstitut. Følgende oplysninger skal opgives:

Account name: kontohavers navn
Account no: IBAN-nr.*
Bank: Merkur, Bispensgade 16, DK-9000 Aalborg
SWIFT: MEKUDK21
Reference: Indbetalers navn og eventuelt fakturanummer eller lignende

* fremgår af ”Kontovilkår” under "konti og posteringer" i Netbank samt kontoudskrift.

Udenlandsk valuta

Merkur sælger ikke kontant udenlandsk valuta. I kan i stedet købe valuta i mange af landets pengeautomater eller hos vekselbureauer.