Vil du være en del af en andelskasse, der arbejder for bæredygtighed?

Merkur Andelskasse er Danmarks førende værdibaserede pengeinstitut. Vi får mange nye kunder og oplever stigende efterspørgsel fra vores eksisterende kunder. Derfor søger vi tre privatrådgivere til vores afdeling i København.

Det kan vi tilbyde

Merkur er en inspirerende arbejdsplads, hvor vi arbejder med et værdigrundlag, der er unikt for den danske banksektor.

Som privatrådgiver hos Merkur København bliver du en del af et team på 13 dygtige rådgivere, der arbejder tæt sammen med vores backoffice- og stabsfunktioner for at sikre en god og professionel håndtering af alle kunder.

Du får ansvar for egen kundeportefølje, der sammensættes, så den så vidt muligt matcher dine kompetencer og lyst til faglige udfordringer. Det er din opgave at sikre, at dine kunder føler sig mødt i øjenhøjde og rådgivet ud fra deres individuelle behov.

Merkur er drevet af engagement og et stærkt fællesskab både mellem medarbejdere og med vores kunder. Vores organisation er lille, og der er god mulighed for indflydelse i forhold til den daglige opgaveløsning.

Vores nye rådgivere

  • Du har erfaring med rådgivning af privatkunder særligt bolig- og/eller pensionsrådgivning
  • Du arbejder selvstændigt og med en høj kvalitet på dine ansvarsområder, men er også en udpræget holdspiller, der gerne byder sig til i forhold til at løse fælles opgaver og dele viden
  • Du har gode formidlingsevner og kan møde kunderne, hvor de er, uden at tilsidesætte Merkurs interesser
  • Der er ikke 2 dage, der er ens i en lille organisation, så du skal trives med forandringer og evne at skabe struktur i en hverdag, der ikke altid kan planlægges
  • Du skal møde udfordringer med godt humør og trives i en ’vi-kultur’, hvor individuelle præstationer anderkendes men ikke belønnes 1:1
  • Du er nysgerrig på Merkurs værdier og har lyst til at sætte dig ind i vores særlige forretningsmodel.
  • For os er det et plus, at du interesserer dig for samfundet og udviser socialt engagement

Søg en af stillingerne

Hvis du kan se dig selv som privatrådgiver i Merkur, så send din ansøgning til ansogning@merkur.dk

Send den hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende.
Ansøgningsfristen er 20. august 2017.
Tiltrædelse: snarest muligt

Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte Privatkundechef i København Corinna Fleury på telefon 62 65 67 20 eller 60 70 11 28.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Læs mere om Merkur eller følg os på Facebook 

Penge gør ikke noget af sig selv. De er et redskab. Og det er dig, der bestemmer, hvordan pengene skal arbejde, mens de står på kontoen.

Læs om alle vores udlån på
minepengegørgavn.dk