Vikar til Merkur Hverdag, Aalborg

Vil du arbejde i et mindre pengeinstitut med ambitioner, der rækker længere end bundlinjen?

I forbindelse med at en af vores dygtige medarbejdere har fået mulighed for at udvikle sig fagligt med en midlertidig stilling i vores pensions- og investeringsafdeling, tilbyder vi et 6 måneders vikariat i Merkur Hverdag – en afdeling, der betjener kunder fra hele landet via telefon og pr. mail.

Det kan vi tilbyde

Merkur Andelskasse er en inspirerende arbejdsplads, hvor vi arbejder med et værdigrundlag, der er unikt for den danske banksektor. Omtanke for mennesker og natur er omdrejningspunktet for alt, hvad vi foretager os både i forhold til, hvordan vi møder vores kunder, men også den måde hvorpå vi løser opgaver og omgås i hverdagen.

Som rådgiver i Merkur Hverdag bliver du en del af et team på syv rådgivere, der med engagement og godt humør sikrer, at alle kunder får netop det, de har brug for.

Vi sidder i åbent kontor i lyse, ny-renoverede lokaler midt i Aalborg.

Din profil

  • Du har erfaring med rådgivning af privatkunder og har et bredt fagligt fundament
  • Du kan arbejde selvstændigt, men er en holdspiller, der gerne byder sig til i forhold til at løse fælles opgaver og dele viden
  • Du har gode formidlingsevner og kan møde kunderne, hvor de er, uden at tilsidesætte Merkurs interesser
  • Der er ikke to dage, der er ens i en lille organisation som Merkur, så du skal trives med forandringer og evne at skabe struktur i en hverdag, der ikke altid kan planlægges
     

Søg stillingen

Hvis du kan se dig selv som rådgiver i Merkur Hverdag, så send din ansøgning til ansogning@merkur.dk
Send den hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende. Ansøgningsfristen er 21. januar 2018.

Tiltrædelse: snarest muligt

Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Søren Thomsen st@merkur.dk eller 6265 6705.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Læs mere om os her på hjemmesiden eller lær os bedre at kende på vores Facebookside

Merkur Hverdag er et team på syv rådgiver, som sidder i et åbent kontor i lyse, ny-renoverede lokaler midt i Aalborg. Foto: Mikkel Østergaard

Merkur Hverdag er et team på syv rådgiver, som sidder i et åbent kontor i lyse, ny-renoverede lokaler midt i Aalborg. Foto: Mikkel Østergaard