To rådgivere til Merkurs erhvervscenter i Aarhus

Merkur Andelskasse er Danmarks førende værdibaserede pengeinstitut. Vi er inde i en positiv udvikling, hvor vi får mange nye kunder og oplever stigende efterspørgsel fra vores eksisterende kunder. Derfor søger vi to erhvervsrådgivere til vores erhvervscenter i Aarhus.

Det kan vi tilbyde
Merkur er en inspirerende arbejdsplads, hvor vi arbejder med et værdigrundlag der er unikt for den danske banksektor. Som erhvervsrådgiver hos Merkur får du ansvar for egen kundeportefølje med spændende kunder, der er pionerer inden for deres felt, og som skaber bæredygtige alternativer. I Merkur lægger vi vægt på at være aktiv i de netværk, vores kunder indgår i. Derfor vil en af dine opgaver være at opsøge og deltage i relevante erhvervsnetværk. Merkurs er drevet af engagement og et stærkt fællesskab både mellem medarbejdere og med vores kunder. Vores organisation er lille, og der er god mulighed for indflydelse i forhold til den daglige opgaveløsning.

Vores nye rådgivere

  • Du har erfaring med rådgivning af mindre erhvervsvirksomheder, eller alternativt har du en relevant teoretisk baggrund kombineret med vilje til at omsætte din viden til konkrete bankfaglige kompetencer.
  • Du har god forretningsforståelse både i forhold til kundernes situation og Merkurs interesser. Din rådgivning tager udgangspunkt i kundernes behov, og du evner at anvise løsninger.
  • Du er grundig i dine analyser og kan med udgangspunkt i Merkurs kreditpolitik selvstændigt udarbejde tilbud til kunder. Du kan træffe beslutninger og er stærk i en forhandlingssituation.
  • Du er nysgerrig på Merkurs værdier og har lyst til at sætte dig ind i vores særlige forretningsfelt.
  • Du har gode formidlingsevner og kan møde kunderne i øjenhøjde.

Søg en af stillingerne
Hvis du kan se dig selv som erhvervsrådgiver i Merkur, så send din ansøgning til ansogning@merkur.dk Send den hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende.

Ansøgningsfrist: søndag den 12. marts 2017
Tiltrædelse: snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør i Aarhus Peter Wissing på telefon 62 65 67 50 eller 24 96 11 38. Vi glæder os til at høre fra dig.

Læs mere om os her på www.merkur.dk eller på vores facebookside www.facebook.com/merkurandelskasse/

I Merkur Andelskasse har vi den holdning, at penge er et redskab, og at det ikke er ligegyldigt, hvordan vi investerer vores penge. Derfor låner vi penge ud til samfundsgavnlige virksomheder, institutioner og projekter på baggrund af økonomiske, såvel som etiske og miljømæssige vurderinger. Vi låner også ud til private lån, især boliglån. Merkur fungerer på samme måde som andre danske pengeinstitutter og har alle serviceydelser. Merkur har i dag ca. 28.000 kunder, 100 ansatte og 4 afdelinger i de største byer i Danmark. Merkur er medlem og medstifter af det globale netværk Global Alliance for Banking on Values, www.gabv.org.

 

Høj faglighed, stærke værdier og ikke mindst stolthed kendetegner Merkurs medarbejdere. Fotos: Mikkel Østergaard

Høj faglighed, stærke værdier og ikke mindst stolthed kendetegner Merkurs medarbejdere. Fotos: Mikkel Østergaard