Ekstraordinær generalforsamling i Triodos investeringsselskab

Investeringsselskabet Triodos Sicav II, der bl.a. omfatter Triodos Renewables Europe Fund og Triodos Microfinance Fund, afholder ekstraordinær generalforsamling den 31. juli klokken 9.00 i Luxembourg.

Hvis du har investeret i værdipapirer i en af ovenstående fonde, indkaldes du hermed til ekstraordinær generalforsamling.

Nederst på siden finder du de relevante dokumenter fra Triodos Investment Management. Vi gør opmærksom på, at dokumenterne er på engelsk. Den ekstraordinære generalforsamling indkaldes, fordi Triodos Investment Management ønsker at foretage nogle vedtægtsændringer af formel art.

Samtidig varsler Triodos Sicav II en række ændringer i selskabets prospekt, og nedenfor kan du finde en oversigt over disse ændringer.

Efter Merkurs vurdering er der også i prospektet tale om ændringer af teknisk og formel karakter.

Du har mulighed for at sende en fuldmagt (proxy), hvis du af praktiske grunde ikke selv deltager i generalforsamlingen.

Har du lyst til at benytte dig af fuldmagten, skal blanketten udfyldes og dernæst sendes til Merkur. Du kan vælge at scanne fuldmagten og sende den pr. mail* til investering@merkur.dk eller du kan sende den med post til:

Merkur Andelskasse
Bispensgade 16, 1.
9000 Aalborg
Att. Investering

Fuldmagten skal være Merkur i hænde senest fredag den 27. juli inden klokken 12, 2018. Merkur vil derefter videreformidle alle stemmer til Triodos SICAV II.

*Bemærk venligst at fremsendelse af e-mails med personfølsomme oplysninger, cpr. numre, kontonumre, saldi og lignende sker på eget ansvar.