Merkur kåret som årets bank i kategorien vækst

Onlinemediet FinansWatch, der leverer nyheder om den danske finanssektor, og revisionsfirmaet EY afholdt i går den 30. maj 2017 arrangementet ”Årets Finansvirksomhed”, hvor Merkur Andelskasse modtog prisen ”Årets Bank – Vækst blandt de mindre banker”.

Begrundelse for kåringen

Merkur Andelskasse vinder vækstkategorien blandt de mindre banker.
Andelskassen udmærker sig i vækstkategorien ved at have præsteret en betydelig vækst i udlånsporteføljen på 17 pct. det seneste år og på 45 pct. over de seneste fem år. Ydermere har Merkur Andelskasse øget nettorente- og gebyrindtægterne med 14 pct. i 2016 og 27 pct. over de seneste fem år.

Merkurs afdelingsdirektør i København, Claus Skytt, var til stede ved prisoverrækkelsen for at modtage prisen. Vi er både glade og stolte over anerkendelsen.