På Tur med Merkur

Hvis du gerne vil vide lidt mere om, hvad dine penge er med til at finansiere, mens de står på kontoen, så tag på tur med Merkur.

Søndag den 27. august inviterer Merkur vores kunder på en heldagstur ud at besøge tre af vores erhvervskunder.

Programmet for dagen

Vi begynder dagen kl. 9.30 hos pladebutikken Beat på Enghave Plads 13.
Her vil der være basser og kaffe, mens indehaver Peter Sørensen fortæller lidt om butikken.

Derfra kører vi i to Solibusser til Jyderup Højskole, hvor vi nyder en økologisk frokost i de smukke omgivelser. Efter frokosten vil der være en rundvisning på skolen.

Dagen slutter med et kort besøg hos Hornbeer, hvor der vil være smagsprøver samt en rundvisning i det økologiske bryggeri.

Vi forventer at være tilbage på Enghave Plads ca. kl. 16.00.

Tilmelding

Der er et begrænset antal pladser og tilmelding sker efter først til mølle princippet.
Det koster 100 kr. pr voksen. Børn under 18 år er gratis.

Du melder dig til turen ved at skrive en mail til tilmeldkbh@merkur.dk. Husk at skrive, hvor mange henholdsvis over og under 18, der skal med bussen.

Der er tilmeldingsfrist senest tirsdag d. 1. august 2017.

Vi begynder dagen med et besøg hos pladebutikken Beat på Enghave Plads. Foto: Beat

Vi begynder dagen med et besøg hos pladebutikken Beat på Enghave Plads. Foto: Beat