Pas på Vishing (Voice Phishing) angreb mod bankkunder

I øjeblikket skal du være opmærksom på opkald fra folk, der giver sig ud for at være ansat i danske banker eller Nets og prøver at få udleveret oplysninger.

Den finansielle sektor i Danmark er i øjeblikket ramt af Vishing (Voice Phishing) angreb. Angriberne ringer op til privatpersoner og udgiver sig for at være ansat i forskellige navngivne danske banker eller Nets. De forsøger at overtale folk til at give dem fjernadgang til deres computere, eller til at udlevere oplysninger om NemID og betalingskort.

Personerne, der ringer op, taler flere sprog. Nogle taler engelsk, nogle med indisk accent, mens andre taler svensk. Bliver du ringet op, er det vigtigt, at du under ingen omstændigheder giver dine personlige oplysninger væk.

Kontakt os på 70 27 27 06, hvis du er blevet ringet op og er i tvivl om, hvorvidt det er en medarbejder fra Merkur, der har kontaktet dig.