Uddannelse er drivkraften i samfundet

For at skabe et bæredygtigt samfund er det ikke nok at tage hensyn til miljø og natur. Langsigtet bæredygtighed handler også om optimale muligheder for udvikling af individuelle evner og kreativitet. Derfor er uddannelse et af kerneområderne i Merkur.

Af Ann Hybertz Frandsen, Pengevirke

Merkur bliver ofte kaldt en grøn bank. Det er meget naturligt – for vi arbejder for, at vi som samfund og forbrugere tager vare på de fysiske ressourcer, så vores klode også holder til fremtidige generationer. Men Merkurs syn på bæredygtighed er langt mere helhedspræget og begrænser sig ikke til miljø.

Merkurs samfundsidealer handler i høj grad også om fællesskaber og om børn og voksnes rum til at udfolde, hvem de er. Uddannelse, med vægt på dannelse, har at gøre med udvikling af vores individuelle evner, af den måde, hvorpå vi tænker, føler og vil noget. Uddannelse gør os i stand til at formidle og arbejde med vores værdier – som individer og som fællesskab. Uddannelse er en af hovedingredienserne i vores udvikling som samfund.

Derfor finansierer Merkur vuggestuer, børnehaver, frie grundskoler, efterskoler og højskoler, drevet af ildsjæle. Vi har arbejdet med denne sektor igennem mange år og oplever, at når nye, frie institutioner kommer til, kan vi bidrage med stor bankfaglig erfaring og et netværk, som er givende for alle parter.

FRIHED TIL AT VÆLGE

I Merkur ønsker vi at arbejde for en undervisningssektor, der har størst mulig frihed både med hensyn til indholdet, og hvordan undervisningen tilrettelægges. Det mener vi giver den største værdi til samfundet på lang sigt. Det er lettest at se omkring forskningen på universiteterne. Hvis forskningen styres udefra, f.eks fordi man vil have et økonomisk udbytte på kort sigt, kan det få store konsekvenser for samfundet. En lang række banebrydende nye opfindelser og opdagelser er gjort af personer, der var i gang med at undersøge noget helt andet. Resultaterne af forskning kan altså ikke gives på forhånd.

På samme måde er der en tendens til at politiske eller økonomiske interesser blander sig i pædagogik og indholdet i undervisningen – f.eks fordi man ønsker elever og studerende hurtigere igennem uddannelsen, fordi det slår positivt ud i de økonomiske modeller man arbejder efter. Men læring og udvikling af evner er processer, der fungerer efter andre lovmæssigheder, og derfor er det hverken erhvervsliv eller politikere der skal definere indhold og metoder – men de involverede lærere, forældre og studerende selv.

 I Merkur tror vi på, at der skal være plads til forskellighed i uddannelsessektoren. Børn og unge såvel som voksne har brug for forskellige rammer for netop at lære og udvikle sig. Vi går med andre ord ind for mangfoldighed i undervisningstilbuddene. Dermed opnår man også, at de forskellige pædagogiske tilgange kan inspirere hinanden.

DRIVKRAFTEN I SAMFUNDET

Grundlæggende kundskaber som læsning, regning og andre elementære fag er ikke overraskende et hovedformål med grundskolen. Men endnu mere væsentligt er det, at skolen skal give børn og unge de optimale muligheder for at udvikle deres evner og kreativitet – og til at blive samfundsborgere. Udvikling af børns evner og kreativitet er selve drivkraften i den langsigtede samfundsudvikling. Derfor finansierer Merkur frie og uafhængige skoler og efterskoler, der giver børn og unge de bedste forudsætninger for at lære.

OGSÅ DE HELT SMÅ

I Merkur yder vi også lån til vuggestuer og børnehaver. Man kan næppe definere, hvor grænsen mellem leg og uddannelse går for de helt små. Derfor skal der være plads til forskellige tilgange til denne vægtning, vel at mærke på baggrund af indsigt i barnets udvikling og ikke udefra kommende interesser. I Danmark har vi tradition for, at vores børn tilbringer relativt mange timer i en institution. Pædagoger og andre medarbejdere er således en stor del af de små børns udvikling. Institutionerne skal understøtte børnenes individuelle kvaliteter samtidig med, at de er med til at lære vores børn at indgå i værdifulde og respektfulde fællesskaber. Både med dem, der umiddelbart ligner os selv – og dem der ikke gør.

EN SKOLE FOR LIVET

Folkehøjskolerne i Danmark giver voksne mulighed for at tilegne sig ny viden og nye færdigheder. Den danske højskole har en lang og stolt tradition bag sig – ofte med rod i Grundtvig, som drømte om ”en skole for livet”. Ikke bare en skole for lærd uddannelse, men også for hvordan man begår sig og udvikler sig som menneske. Højskolerne har stor frihed til at bestemme, hvilke kurser de vil udbyde, og de understøtter det kunstneriske og kreative liv i vores samfund – ligesom de understøtter et behov for fællesskab, udvikling og undervisning. Dermed leverer de et vigtigt – men ofte overset – bidrag til den langsigtede samfundsudvikling, også økonomisk.

Vester Skerninge Friskole er en forældredrevet friskole, som bygger på de grundtvig-koldske skoletanker. Skolen har en ambition om, at bæredygtighed skal være en central del af dannelsesprojektet og har siden 2015 været Grønt Flag Grøn Skole – Friluftsrådets miljøundervisningsprogram for bæredygtig udvikling. Foto: Vester Skerninge Friskole.

Vester Skerninge Friskole er en forældredrevet friskole, som bygger på de grundtvig-koldske skoletanker. Skolen har en ambition om, at bæredygtighed skal være en central del af dannelsesprojektet og har siden 2015 været Grønt Flag Grøn Skole – Friluftsrådets miljøundervisningsprogram for bæredygtig udvikling. Foto: Vester Skerninge Friskole.

Flakkebjerg Efterskole ligger syd for Slagelse i smukke omgivelser. Skolens fokus på projektarbejde og medborgerskab giver en kreativ og dynamisk hverdag, hvor eleverne oplever ansvar og inddragelse. Skolen tilbyder forskellige projektlinjer og har desuden fokus på inklusion af elever med særlige udfordringer, herunder unge flygtninge. Foto: Flakkebjerg Efterskole.

Flakkebjerg Efterskole ligger syd for Slagelse i smukke omgivelser. Skolens fokus på projektarbejde og medborgerskab giver en kreativ og dynamisk hverdag, hvor eleverne oplever ansvar og inddragelse. Skolen tilbyder forskellige projektlinjer og har desuden fokus på inklusion af elever med særlige udfordringer, herunder unge flygtninge. Foto: Flakkebjerg Efterskole.

Rødding Højskole bygger på Grundtvigs tanker om livs- og folkeoplysning. Skolen blev som Danmarks første folkehøjskole grundlagt i 1844 i kampen for dansk sprog og kultur i grænselandet. I dag har skolen, med respekt for historien og traditionen, blikket rettet mod nutiden og tilbyder fem hovedfag samt en række klassiske højskolefag. Foto: Rødding Højskole.

Rødding Højskole bygger på Grundtvigs tanker om livs- og folkeoplysning. Skolen blev som Danmarks første folkehøjskole grundlagt i 1844 i kampen for dansk sprog og kultur i grænselandet. I dag har skolen, med respekt for historien og traditionen, blikket rettet mod nutiden og tilbyder fem hovedfag samt en række klassiske højskolefag. Foto: Rødding Højskole.