Historie

Merkurs historie rækker helt tilbage til 1982. Herunder kan du læse hovedtrækkene i Merkurs historie.

1982

Fælleskassen Merkur stiftes i Hjørring som en spare- og låneforening. Forud havde initiativtagerne åbnet en forbrugerejet butik med økologiske fødevarer og ladet sig inspirere af tyske GLS Gemeinschaftsbank. 

1985

EF harmoniserer banklovgivningen i Europa så andelskasser og låne- og spareforeninger sidestilles med andre pengeinstitutter. Merkur anerkendes som pengeinstitut og ved fusion med Fælleskassen Trion dannes Merkur, Den Almennyttige Andelskasse. 

1993

Gaia Trust investerer ca. 4 mio. kr. i Merkur for at muliggøre mere markedsføring og dermed synlighed i samfundet. Det bliver starten på kraftig vækst og afdelingen i København åbnes.

1999

Merkur åbner afdeling i Aarhus, og B-andele indføres, så det bliver muligt at investere i Merkur og få et afkast. Merkurs kundeblad Sociale Penge omdøbes til Pengevirke. 

2004

Hovedsædet flyttes fra Aalborg til København.  

2005

Merkur udvikler i samarbejde med en række danske NGO’er en konto for bæredygtig verdenshandel, som muliggør kreditgivning til bæredygtige projekter i udviklingslande. Merkur passerer 10.000 kunder. 

2007

Merkurs mødekontor i Odense omdannes til en egentlig afdeling og har dermed fuldt fungerende afdelinger i landets fire største byer.

2008 

I samarbejde med den hollandske bank Triodos introducerer Merkur en række nye etiske investeringsmuligheder for vores danske kunder.

2009

Merkur er sammen med 10 andre værdibaserede banker fra hele verden medstifter af det internationale netværk Global Alliance for Banking on Values.

2010

Merkur modtager sammen med sine nordiske kolleger Cultura Bank og Ekobanken Nordisk Råds Natur- og Miljøpris for arbejdet med grøn kapitalforvaltning.

2012

Merkur passerer 20.000 kunder og runder 4.000 andelshavere. Internetportalen Mybanker.dk kårer Merkur som pengeinstituttet med de mest tilfredse kunder.   

2013 

Merkur Hverdag oprettes som selvstændig afdeling i Merkur. Afdelingen, der holder til i Merkur Aalborg, hjælper mindre privatkunder med de daglige bankforretninger over telefonen.

Merkurs første kontor i en kælder i Aalborg

Merkurs første kontor i en kælder i Aalborg

Frem til 1999 hed Merkurs kundeblad Sociale Penge. Her ses det daværende blad samt de første vedtægter.

Frem til 1999 hed Merkurs kundeblad Sociale Penge. Her ses det daværende blad samt de første vedtægter.

I dag ligger Merkurs hovedkontor på Vesterbro i København. Foto: Mikkel Østergaard

I dag ligger Merkurs hovedkontor på Vesterbro i København. Foto: Mikkel Østergaard