Din mulighed for at gøre indsigelse på korttransaktioner

Som kortholder har du i en række situationer mulighed for at få tilbageført en betaling, der er foretaget med dit kort. Opdager du for eksempel, at der har været korttransaktioner på din konto, som du ikke kan godkende, eller hvis du ikke har modtaget den vare eller service, som du har købt med dit kort, har du mulighed for at gøre indsigelse og få tilbageført betalingen.

Inden du opretter en indsigelse mod en transaktion, du selv har foretaget eller medvirket til, skal du altid selv forsøge at løse problemet med forretningen, f.eks. hvis du:

  • har bestilt en vare, du ikke har modtaget
  • har opsagt et abonnement, og du stadig bliver trukket for betaling
  • har returneret en vare, men ikke modtaget pengene retur
  • på et tidligere tidspunkt har foretaget køb hos firmaet

Hvis du ikke kan løse problemet med forretningen inden for 1-2 uger, efter du har opdaget problemet, anbefaler vi, at du straks opretter en indsigelse.

Du skal være opmærksom på, at indsigelse skal ske snarest muligt efter, du har fået kendskab til transaktionen for at undgå, at sagen forældes. Indsigelsen skal gerne foretages inden for 2-3 uger. 

Opret en indsigelse

For at oprette din indsigelse skal du bruge dit NemID, kortnummeret på det kort,beløbet er trukket på, samt dit CPR-nummer. Hvis der er tale om misbrug af kortet, skal du spærre dit kort, inden du kan oprette en indsigelse. 

Vær opmærksom på, at du kan blive bedt om at fremsende dokumentation for kontrakt med forretningen, kvittering, faktura og evt. politianmeldelse. 

Opret indsigelse

Har du ikke noget NemID kan du gøre indsigelse ved at udfylde en indsigelsesblanket og sende den til Merkur. Find indsigelsesblanket.

Læs mere om reglerne for tilbageførsel af betaling med:
Dankort 
Visa-delen af Visa/Dankort
MasterCard

Spærring af kort

Du kan altid spærre dit kort via din Netbank: Vælg konti og posteringer > kort > klik på ”spær”.
Eller via din Mobilbank: Vælg ”kort” > tryk på kortet > tryk på ”spær kort”.

Har du ikke adgang til din Netbank eller Mobilbank, kan du udenfor Merkurs åbningstid ringe til Nets Kundeservice på tlf. 44 89 29 29.

Inden for Merkurs åbningstid kan du altid kontakte os for at få spæret dit kort på 70 27 27 06.