Merkur.dk bruger cookies for at sitet virker og samler statistik ind til forbedring af din brugeroplevelse. Når du bevæger dig videre, accepterer du vores brug af cookies. Luk / Læs mere.

Målsætning


Merkur arbejder for

- at det enkelte menneske i frihed får de bedste betingelser for at udvikle sine evner. Derfor lånefinansierer vi frie skoler, undervisningsinstitutioner og kulturelle initiativer.

- at alle mennesker behandles ligeværdigt. Derfor lånefinansierer vi nye, tidssvarende ejer- og samarbejdsformer indenfor blandt andet landbrug, produktion, handel og bosætning, projekter for socialt belastede børn og unge og for udviklingshæmmede børn og voksne.

- at produktion og forbrug afspejler samfundets og den enkeltes reelle behov og foregår under hensyntagen til mennesker, natur og miljø. Derfor lånefinansierer vi økologisk og biodynamisk landbrug, økologisk byggeri, vedvarende energi og bæredygtig produktion og handel (fair trade).

Ved at lånefinansiere projekter ud fra disse grundsynspunkter ønsker Merkur at påvirke samfundsudviklingen i en mere bæredygtig retning – miljømæssigt, socialt og kulturelt. Mange af Merkurs låneprojekter har medvirket til at inspirere andre og give impulser til en videre udvikling. Merkur ønsker således med sit virke at række udover den umiddelbare finansiering og virkeliggørelse af konkrete initiativer.

Gennnemsigtighed

I Merkur lægger vi vægt på gennemsigtighed i bankvirksomheden. Vi offentliggør en oversigt over samtlige almennyttige låneprojekter via Merkurs hjemmeside, så du kan følge med i, hvad dine penge arbejder for, mens de står i Merkur. Fire gange om året udgiver vi bladet Pengevirke (i samarbejde med Cultura Sparebank i Norge). Her belyser vi aktuelle samfundsproblemstillinger, samt beskriver vore egne og vore kunders aktiviteter.

Merkur Andelskasse er under tilsyn af Finanstilsynet. Læs om cookies og vilkår for brug. Sitemap