Merkur.dk bruger cookies for at sitet virker og samler statistik ind til forbedring af din brugeroplevelse. Når du bevæger dig videre, accepterer du vores brug af cookies. Luk / Læs mere.

PFA Pension

Merkur indgik i 1999 et samarbejde med PFA om etablering af en pensionsordning for ansatte ved socialpædagogiske opholdssteder mm.. Ordningen kaldes LOS-Pension efter Landsforeningen af Opholdssteder og Skoletilbud, der også indgår i samarbejdet.

Pensionsordningen kan bruges af institutioner, der er medlemmer af LOS. Princippet i LOS-Pension er, at pensionsindbetalingen deles mellem PFA og Merkur. PFA tager sig af livsforsikringsdækningen og en del af opsparingen, mens Merkur udelukkende tager sig af opsparing. Et særligt sigte med Merkur-delen er finansiering af netop den type initiativer som LOS-medlemmerne står for. Merkur havde ved udgangen af 2011 aftaler om LOS-Pension med 57 opholdssteder, omfattende 1.027 medarbejdere. Merkur samarbejder også med PFA om pensionsordninger til andre virksomheder og organisationer. Der er aktuelle drøftelser med flere virksomheder og organisationer, så vi forventer en vækst på dette område.

Læs mere om LOS-Pension

Merkur Andelskasse er under tilsyn af Finanstilsynet. Læs om cookies og vilkår for brug. Sitemap