Merkur.dk bruger cookies for at sitet virker og samler statistik ind til forbedring af din brugeroplevelse. Når du bevæger dig videre, accepterer du vores brug af cookies. Luk / Læs mere.

Solceller til skoler og sundhedscentre i Mali og Uganda

Merkur er gået ind i et samarbejde med Mali Folkecenter, JEEP Folkecenter Uganda og Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi om at etablere en række solcelleanlæg til hhv. skoler og sundhedscentre i små landsbyer i Mali og Uganda. Pengene til disse solcelleanlæg kommer fra det gavebidrag, som Merkur betaler i forbindelse med CO2-sparekontoen.

I mange Afrikanske lande er under 10 % af befolkningen forsynet med elektricitet. Derfor er der tale om en stor og reel forbedring af levevilkårene – ikke mindst for den fattigste del af befolkningen – når der kommer solcelleinstallationer i skolerne og klinikkerne.

Med donationen fra Merkur vil der blive opstillet solcelleanlæg på landsbyskoler og klinikker med 25 anlæg i Mali og 15 i Uganda. I Mali vil anlæggene blive installeret af Mali Folkecenter og i Uganda af JEEP Folkecenter Uganda. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi koordinerer og er ansvarlig for projekterne. Du kan læse mere om Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi på www.folkecenter.net. 

Mali Folkecenter
Mali Folkecenter er en førende NGO i Mali, stiftet i 1999 på initiativ af Folkecenteret i Danmark. Mali Folkecenter er ansvarlig for at opstille solcelleanlæggene i samarbejde med de lokale myndigheder og landsbyernes kvindeforening, som bliver ejere af anlæggene. Dermed bliver de en del af infrastrukturen i lokalsamfundet til gavn for alle uanset indkomst.
Du kan læse mere om Mali Folkecenter på www.malifolkecenter.org

JEEP Folkecenter Uganda
JEEP (Joint Energy and Environment Projects) Folkecenter er en Ugandisk ikke statslig organisation (NGO), som blev dannet i 1983 på baggrund af tørken og den efterfølgende sultkatastrofe i Etiopien. Etiopiens katastrofe var et resultat miljøproblemer og derfor blev JEEP dannet for at forhindre den samme situation i at opstå i Uganda. Siden da har JEEP arbejdet for at forhindre miljøødelæggelser og bevare naturens ressourcer.
Du kan læse mere om JEEP Folkecenter på www.jeepfolkecenter.org


Læs også om solcelleprojektet i Senegal og om projektet solcelleenergi i Kenya.

Merkur Andelskasse er under tilsyn af Finanstilsynet. Læs om cookies og vilkår for brug. Sitemap