Merkur.dk bruger cookies for at sitet virker og samler statistik ind til forbedring af din brugeroplevelse. Når du bevæger dig videre, accepterer du vores brug af cookies. Luk / Læs mere.

MS-konto

Merkur Andelskasse og Mellemfolkeligt Samvirke har i flere år samarbejdet om
en opsparingskonto, hvori der indgår et støttebidrag fra Merkur til fremme af arbejdet for demokrati og indflydelse til verdens fattige.

Hvad er en MS-konto?
En MS-konto svarer til en helt almindelig opsparing. Det særlige er, at du samtidig støtter Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde for verdens fattige. Merkur yder nemlig hvert år et bidrag til Mellemfolkeligt Samvirke på mellem 0,75 – 1,00 % af det samlede gennemsnitlige indestående – jo større det samlede indestående på alle MS-konti er, des større støtteprocent til Mellemfolkeligt Samvirke.



Mens pengene står på kontoen, arbejder de tilmed for bæredygtige projekter og initiativer. Du kan se, hvilke virksomheder og institutioner, Merkur låner penge ud til.


Hvad kan kontoen bruges til?
En MS-konto er ideel til alle former for opsparing eller reservekapital. Til børn eller børnebørn, til nyanskaffelser, ferie eller som terminskonto. Foreninger, virksomheder, skoleklasser osv. kan også oprette en MS-konto.

Hvad med renten?
Kontoen forrentes med en årlig nominel rente, som fremgår af Merkurs renteoversigt. Renten er variabel og bliver tilskrevet en gang årligt, den 31. december. Bidraget til Mellemfolkeligt Samvirke betales af Merkur.

Hvordan sætter du penge ind på kontoen?
Indbetaling kan ske ved at overføre penge fra dine konti i Merkur eller et andet pengeinstitut. Checks eller indbetalingskort kan også anvendes.
Løbende opsparing med faste intervaller kan ordnes gratis via Betalingsservice.

Hvordan hæver du fra kontoen?
Hævning sker ved en overførsel til en løbende konto i Merkur eller andet pengeinstitut. Ved henvendelse i Merkur kan du hæve gratis og uden opsigelse én gang om måneden. Overførsler udløst ved henvendelse i Merkur ud over én gang om måneden koster et gebyr – se prislisten. Overførsler via Merkurs netbank er dog altid gratis, ligesom du gratis kan tilknytte Betalingsservice til kontoen.
Det er ikke muligt at tilknytte betalings- eller hævekort til kontoen.

Hvad arbejder støttebidraget for?
MS-kontoen støtter Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde for demokrati og indflydelse til verdens fattigste. Fattigdom er forbundet med magtesløshed og mangel på indflydelse. Mellemfolkeligt Samvirke bekæmper fattigdom ved at sikre verdens fattige og marginaliserede øget politisk indflydelse lokalt, nationalt og internationalt. Arbejdet har fokus på langsigtet udvikling, gennem solidarisk kontakt mellem mennesker.
Mellemfolkeligt Samvirke er i dag en del af organisationen ActionAid International. Sammen arbejder de i mere end 50 lande for at afskaffe fattigdom.
Læs mere om Mellemfolkeligt Samvirke på www.ms.dk

Som kontoindehaver
- Vil du én gang om året blive orienteret om det samlede indestående på alle MS-konti og om bidraget til Mellemfolkeligt Samvirke.

Klik her for at oprette en MS-konto
Du er også velkommen til at kontakte Merkur, hvis du ønsker yderligere oplysninger.

Merkur Andelskasse er under tilsyn af Finanstilsynet. Læs om cookies og vilkår for brug. Sitemap