Merkur.dk bruger cookies for at sitet virker og samler statistik ind til forbedring af din brugeroplevelse. Når du bevæger dig videre, accepterer du vores brug af cookies. Luk / Læs mere.

Klimalån

Klimaudfordringerne presser sig mere og mere på og udfordringerne kan til tider virke uoverskuelige. Men hvis du som privat forbruger ønsker at bidrage til et bedre miljø, er din bolig et rigtig godt sted at begynde. Dårlig isolering og utætte vinduer giver f.eks. et unødigt højt forbrug af energi og varme og er en stor belastning for både miljøet og budgettet.

Miljøforbedringer til lav rente
Merkur har siden begyndelsen i 1982 arbejdet for at påvirke samfundet mod en bæredygtig retning. Derfor arbejder Merkur målrettet inden for miljø og energi og har udviklet flere bankprodukter, der arbejder for et bedre miljø. Heriblandt finder man klimalånet, der giver kunden mulighed for at lave klimaforbedringer i sin bolig via et lån til en lav rente.

Som kunde i Merkur har du dermed mulighed for at gøre noget ved klimaudfordringerne ved netop at foretage energibesparelser i din bolig. Du kan opnå energibesparelser i din bolig på mange måder:

  • solvarme
  • jordvarme
  • efterisolering
  • nye lavenergivinduer
  • oliefyret kan udskiftes med en varmepumpe
  • etc.

Fælles for disse løsninger er, at de ofte kræver en investering for, at du kan opnå de økonomiske og klimamæssige fordele. Det er her Merkur gerne vil hjælpe til med en lavere rente, når dit boliglån går til denne type investeringer - Du gør noget for klimaet og får et lån til en fordelagtig rente.

Energi og rådgivning
Boligrådgiverne i Merkur er uddannet til at guide vores kunder vedrørende de indledende spørgsmål om energiforbedringer i private boliger. 
Merkur samarbejder desuden med Energitjenesten, som tilbyder generel information og vejledning om energibesparelser og vedvarende energi. Energitjenestens energirådgivere udfører bl.a. husstandsbesøg og telefonisk rådgivning. Du kan også læse mere på Energitjenestens hjemmeside www.energitjenesten.dk.
På Energitjenestens hjemmeside kan du også finde faktaark om de forskellige løsningsmuligheder samt få et overblik over de eksisterende tilskudsmuligheder.    

Hvis du er i tvivl om, hvad du kan gøre for at gøre din bolig mere klimavenlig, kan du besøge Totalkredits hjemmeside.
 

Merkur anbefaler generelt, at man gør brug af en energikonsulent ved klimaforbedringer af boligen, da det giver det bedste overblik over, hvor man får mest for pengene og hvilken løsning, der passer bedst til huset.


Fakta om klimalån



Ved lån på op til 80 % af vurderingen er der mulighed for realkreditfinansiering via Totalkredit, hvis lånebeløbet er tilstrækkeligt stort (> 100.000 kr. som tommelfingerregel). Ovenstående vilkår gælder kun Merkurs Klimalån.

Andelstegning
I forbindelse med lån (bortset fra Byggelån) skal låntager være andelshaver i Merkur for et beløb svarende til 4% af lånets størrelse udover 100.000 kr. Den maksimale andelstegning ved låntagning er 30.000 kr. for private. Denne praksis skyldes ønsket om at fastholde en balance mellem det samlede udlån og Merkurs egenkapital. Læs mere om andele her på hjemmesiden.

Klassificering af lån
Fra 1. juli 2013 gælder en lovpligtig mærkningsordning for lån med pant i fast ejendom eller andelsbolig, der er større end 100.000 kr. Låntyperne er bygget op omkring et ”trafiklys” – grøn, gul og rød. Merkurs egne produkter ligger alle inden for den gule kategori.
Læs mere om risikoklassificering.

Kontakt Merkur, hvis du vil vide mere om Klimalån.
 

Merkur Andelskasse er under tilsyn af Finanstilsynet. Læs om cookies og vilkår for brug. Sitemap