Kunderådgiver til Merkur København

Banker dit hjerte for bæredygtighed og for at tale med kunder? Er du samtidig typen, der kan lide at få noget fra hånden, som stiler højt og når dine mål? Så er dette nok verdens fedeste job… som du klart burde søge!

Merkur er en inspirerende arbejdsplads med helt unikke produkter på hylderne. Vi er Danmarks førende værdibaserede pengeinstitut, der via formidling af finansielle produkter og ydelser arbejder for en bæredygtig samfundsudvikling med fokus på natur & miljø, social retfærdighed og levende kultur.

Vi er passionerede, og det kan mærkes!  Vi arbejder i et fordomsfrit miljø med en stærk holdånd, og det er helt naturligt, at vi møder vores kunder med interesse og i øjenhøjde. Du kommer ikke til at kede dig, for vi får mange nye kunder og oplever stigende behov for rådgivning til vores eksisterende kunder.

Det kan vi tilbyde

Som kunderådgiver hos Merkur København bliver du en del af et team på 12 dygtige rådgivere, der arbejder tæt sammen med vores backoffice- og stabsfunktioner for at sikre en god og professionel håndtering af alle kunder.

Du får ansvar for egen kundeportefølje, der sammensættes, så den så vidt muligt matcher dine kompetencer og lyst til faglige udfordringer. Boligrådgivning fylder meget i hverdagen, men vores kunder forventer også at du kan hjælpe dem med pension og investering. Vi har specialister i afdelingen, som du kan trække på, hvor din egen viden kommer til kort.

Vores organisation er lille, og der er god mulighed for indflydelse i forhold til den daglige opgaveløsning.

Vi ønsker at vores medarbejdere trives og møder kunderne med godt humør og overskud. Vi tror nemlig på, at glade medarbejdere giver kunderne de bedste kundeoplevelser.

Vores nye rådgiver

  • Du brænder for helhedsrådgivning og høj Det skal kunne mærkes, at du elsker at tale med kunder og at finde frem til de helt rigtige løsninger.
  • Du er ambitiøs og går efter at skabe resultater.
  • Du arbejder selvstændigt og med høj kvalitet på dine ansvarsområder og kan lide at dele viden og erfaring med dine kollegaer.
  • Fleksibilitet er et nøgleord. Du skal trives med forandringer og evne at skabe struktur i en hverdag, der ikke altid kan planlægges.
  • Du er nysgerrig på Merkurs værdier og har lyst til at sætte dig ind i vores særlige forretningsmodel og stå på mål for den i forhold til vores kunder.

Søg stillingen

Hvis du kan se dig selv som kunderådgiver i Merkur København, så send din ansøgning til ansogning@merkur.dk. Send den hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende. Ansøgningsfristen er 18. august. 2019.

Tiltrædelse: snarest muligt

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte privatkundechef i København Corinna Fleury på telefon 62 65 67 20 eller 60 70 11 28.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Læs mere om os her på www.merkur.dk eller på vores Facebookside