Privatrådgiver til Merkur Aarhus

Vil du være en del af en andelskasse med idealer, ambitioner og stor kundesøgning? Brænder du for god kunderådgivning, og motiveres du af at få handlerum til at udvikle din egen kundeportefølje? Har du lyst til at være med til at udvikle et unikt bankkoncept i et fordomsfrit miljø med en stærk holdånd? Så er du lige den, vi leder efter.

Merkur er en inspirerende arbejdsplads med helt unikke produkter på hylderne. Vi er Danmarks førende værdibaserede pengeinstitut, der via formidling af finansielle produkter og ydelser arbejder for en bæredygtig samfundsudvikling. Vi har stor succes med at tiltrække nye privatkunder og oplever stigende efterspørgsel fra vores eksisterende kunder. Derfor udvider vi med endnu en privatrådgiver til vores afdeling i Aarhus.

Det kan vi tilbyde

Som privatrådgiver hos Merkur Aarhus bliver du en del af et team på 5 dygtige rådgivere, der arbejder tæt sammen med vores backoffice- og stabsfunktioner for at sikre en god og professionel håndtering af alle kunder. Vi er et stærkt team, der samarbejder om at nå vores fælles mål. Vi har fokus på at hjælpe hinanden med at lave de bedste løsninger til kunderne. Mange af vores kunder søger rådgivning indenfor boligkøb, pensions- og investeringsrådgivning. Vi har derfor dygtige specialister til rådighed i afdelingen, som hjælper os med at give kunderne de bedste løsninger.

Du får ansvar for egen kundeportefølje, der sammensættes, så den så vidt muligt matcher dine kompetencer og lyst til faglige udfordringer. Det er din opgave at sikre, at dine kunder føler sig mødt i øjenhøjde og rådgivet ud fra deres individuelle behov.

Merkur er drevet af engagement og et stærkt fællesskab både mellem medarbejdere og med vores kunder. Vores organisation er lille, og der er god mulighed for indflydelse i forhold til den daglige opgaveløsning.

Vi ønsker, at vores medarbejdere trives og møder kunderne med godt humør og overskud. Vi tror nemlig på, at glade medarbejdere giver kunderne de bedste kundeoplevelser.

Vores nye rådgiver

  • Du har erfaring med rådgivning af privatkunder inden for områderne bolig, pension og investering.
  • Du elsker at tale med kunder og at finde frem til de helt rigtige løsninger.
  • Du er ambitiøs og kan lide at skabe gode resultater.
  • Du arbejder selvstændigt og med høj kvalitet på dine ansvarsområder og kan lide at dele viden og erfaring med dine kollegaer.
  • Du er en teamplayer, som har øjne for, om dine kollegaer har brug for en hånd.
  • Du er fleksibel. Der er ikke 2 dage, der er ens i en lille organisation, så du skal trives med forandringer og evne at skabe struktur i en hverdag, der ikke altid kan planlægges.
  • Du møder udfordringer med godt humør og trives i en kultur med en stærk holdånd.
  • Du er nysgerrig på Merkurs værdier og har lyst til at sætte dig ind i vores særlige forretningsmodel.

Søg stillingen

Hvis du kan se dig selv som privatrådgiver i Merkur Aarhus, så send din ansøgning til ansogning@merkur.dk Send den hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende. Ansøgningsfristen er 22. april 2019.

Tiltrædelse: snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte privatkundechef i Aarhus Simon Bentmann på telefon 62 65 67 41.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Læs mere om os på www.merkur.dk eller på vores facebookside

 

Merkurs afdeling i Aarhus på De Mezas Vej 1-3

Merkurs afdeling i Aarhus på De Mezas Vej 1-3