Generalforsamling i Merkur Andelskasse

Merkur Andelskasse afholder ordinær generalforsamling lørdag den 2. april 2016 på Centralværkstedet i Aarhus. Inden generalforsamlingen arrangerer Merkur et seminar under titlen ”Det skæve Danmarkskort”.

Ordinær generalforsamling

Merkur inviterer til ordinær generalforsamling lørdag den 2. april 2016 på Centralværkstedet, Værkmestergade 9, 8000 Aarhus C. Alle er velkomne, men for at kunne stemme på generalforsamlingen, skal man være andelshaver i Merkur.

Læs mere om Merkur Andele her.

Seminar om det skæve danmarkskort

Forud for generalforsamlingen afholder Merkur et seminar. I år er temaet det skæve danmarkskort. Danmark oplever i disse år en splittelse mellem land og by, hvor store dele af landet er blevet stemplet som udkantsområder på grund af stor fraflytning, skolelukninger og butiksdød etc. For de berørte områder er der tale om en negativ spiral, hvor det eksempelvis er vanskeligt at få finansieret projekter og boliger og dermed skabe grundlag for nyt liv. Hvordan er det kommet hertil, og hvad kan der gøres for at imødegå de negative konsekvenser?

Oplægsholdere:

  • Lise Lyck, centerleder for Center for Tourism and Culture Management på CBS og forfatter til bogen ’Udkantsdanmark og sammenhængskraft i Danmark – en helhedsanalyse’.
  • Søren Hermansen, direktør for Energiakademiet på Samsø og nøgleperson i forhold til den succesfulde omstilling af Samsøs energiforsyning til selvforsyning og vedvarende energi.
  • Jan Klarbæk, kreditchef i Merkur Andelskasse

Du kan læse det fulde program for dagen i indkaldelsen her.

Tilmelding

Af hensyn til frokosten er tilmelding nødvendig – tilmelding sker på tilmelding@merkur.dk eller pr. telefon. Oplys venligst fulde navn og om du er andelshaver (hvis du er bedes du angive Cpr.nr./Cvr.nr).

Seneste tilmelding er tirsdag den 29. marts. Deltagelse inkl. frokost er gratis.

 

Merkur afholder igen i år generalforsamling i Centralværkstedet i Aarhus.

Merkur afholder igen i år generalforsamling i Centralværkstedet i Aarhus.

Andelshaver
Medejer af din andelskasse?