Generalforsamling i Triodos Investeringsfonde

Triodos Investment Management, som forvalter en række af de investeringsfonde, som Merkur tilbyder vores kunder, afholder generalforsamling for de respektive investeringsafdelinger SICAV I og II onsdag den 24. april.

Generalforsamling i SICAV I

Triodos Sustainable Bond Fund, Triodos Sustainable Equity Fund, Triodos Sustainable Mixed Fund og Triodos Sustainable Pioneer Fund – til sammen kaldet Triodos SICAV I – afholder generalforsamling den 24. april 2019 kl. 10.00 i Luxembourg.

Hvis du har investeret i værdipapirer i en af ovenstående fonde indkaldes du hermed til generalforsamlingen. Nederst på siden finder du, de relevante dokumenter. Vi gør opmærksom på, at dokumenterne er på engelsk.

Triodos Investment Management har besluttet at foretage en række ændringer i prospektet. Efter Merkurs overbevisning er de største ændring, at Triodos Investment Management pr. 15.05.2019 ændrer navnene for fondene som følger:

“Triodos Sustainable Equity Fund” ændres til “Triodos Global Equities Impact Fund”
“Triodos Sustainable Bond Fund” ændres til “Triodos Euro Bond Impact Fund”
“Triodos Sustainable Pioneer Fund” ændres til “Triodos Pioneer Impact Fund”
“Triodos Sustainable Mixed Fund” ændres til “Triodos Impact Mixed Fund - Neutral”;

Du har mulighed for at sende en fuldmagt (proxy), hvis du af gode grunde ikke deltager i generalforsamlingen.

Generalforsamling i SICAV II

Triodos Microfinance Fund, Triodos Renewables Fund and Triodos Organic Growth Fund – til sammen kaldet Triodos SICAV II – afholder generalforsamling den 24. april kl. 14.00 2019 i Luxembourg.

Hvis du har investeret i værdipapirer i en af ovenstående fonde, indkaldes du hermed til generalforsamlingen. Nederst på siden finder du, de relevante dokumenter fra Triodos Investment Management. Vi gør opmærksom på, at dokumenterne er på engelsk.

Du har mulighed for at sende en fuldmagt (proxy), hvis du af gode grunde ikke deltager i generalforsamlingen.

Stem fra distancen

Har du lyst til at benytte dig af fuldmagten til en af de ovennævnte generalforsamlinger, skal blanketten, som du finder nederst på denne side, udfyldes og dernæst sendes til Merkur. Du kan vælge at scanne fuldmagten og sende den pr. mail* til investering@merkur.dk eller du kan sende den med post til:

Merkur Andelskasse
Bispensgade 16, 1.
9000 Aalborg
Att. Investering

Fuldmagten skal være Merkur i hænde senest den 18. april 2019 kl. 16.00. Merkur vil derefter videreformidle alle stemmer til Triodos Investment Management.

*Bemærk venligst at fremsendelse af e-mails med personfølsomme oplysninger, cpr. numre, kontonumre, saldi og lignende sker på eget ansvar.