Generalforsamling i Triodos investeringsfonde

Hvis du har investeret i værdipapirer fra en af Triodos investeringsfonde, har du modtaget en indkaldelse til en af de forstående generalforsamlinger enten med post eller pr. mail.

Triodos Sustainable Bond Fund, Triodos Sustainable Equity Fund og Triodos Sustainable Pioneer Fund – til sammen kaldet Triodos SICAV I – afholder generalforsamling den 15. april 2015 i Luxembourg. Ønsker du at vide mere om generalforsamlingen kan du finde yderligere materiale på Triodos hjemmeside – vælg fanebladet Downloads.

Triodos Microfinance Fund og Triodos Renewables Europe Fund – til sammen kaldet Triodos SICAV II – afholder generalforsamling den 24. april 2015 i Luxembourg. Ønsker du at vide mere om generalforsamlingen kan du finde yderligere materiale på Triodos hjemmeside – vælg fanebladet Downloads.

Der er efter Merkurs overbevisning kun tale om standardpunkter på dagsordenen.