Generalforsamling og seminar om FNs Verdensmål

Den årligt tilbagevendende generalforsamling finder i år sted lørdag den 30. marts 2019. Forud for generalforsamlingen indbyder Merkur til seminar om FNs 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling under titlen: ”FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling - varm luft eller nyt håb?”

FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling - varm luft eller nyt håb?

Vi hører om FNs 17 farvestrålende verdensmål i utallige sammenhænge. Både hos virksomheder og hos offentlige organisationer er de kommet på dagsordenen – det er de selvfølgelig også hos Merkur. Men er målene mest til skåltaler, eller kan de skabe reelle fælles fremskridt mod en bedre verden? Hvad er baggrunden for verdensmålene og hvordan fastslår vi, om vi kommer nærmere – eller ligefrem i mål? Hvad kan Merkur gøre, og hvad kan du selv gøre?

Oplægsholderne er Katherine Richardson, Professor ved Københavns Universitet og medlem af FNs Verdensmålspanel samt Merkurs administrerende direktør Lars Pehrson.

Tilmelding

Alle er velkomne men af hensyn til frokosten er tilmelding nødvendig. 
Andelshavere modtager et brev i e-Boks med indkaldelsen – alternativt med posten, hvis ikke du har tilmeldt Merkur som afsender i e-Boks.

Tilmelding foregår fra en tilmeldingsside her på hjemmesiden, hvorfra du bag sikker Nem Id-validering kan tilmelde dig årets generalforsamling eller afgive en fuldmagt til Merkurs bestyrelse.

Tilmeld dig årets generalforsamling og seminar.

Afgiv en fuldmagt til bestyrelsen.

Praktisk info

Tid: Lørdag den 30. marts 2019, kl. 9.30-16.00
Sted: Axelborg, Vesterbrogade 4A, 1620 København V

Du kan se det fulde program for dagen i indkaldelsen nederst på siden.

Du kan læse mere om Merkurs organisation og generalforsamling her.
Overvejer du at blive andelshaver, kan du finde flere informationer her.