Kom til åbent hus i Aarhus 1. juni

For første gang i Merkurs 35 årige historie, har vi en afdeling, der ikke ligger på en førstesal. Det er med andre ord første gang at vi nu har slået dørene op - lige ud til gaden! Det er vores afdeling i Aarhus der er landet tæt på jorden.

Den nye adresse er: De Mezas Vej 1-3, 8000 Aarhus C

Der er god plads til både medarbejdere og kunder, og vi er nu faldet godt til.
Derfor er tiden kommet til, at vi stolt fremviser vores nye lokaler ved et

åbent hus torsdag den 1. juni 2017 kl. 15.00.-17.30

Da vi gerne vil se så mange af vores samarbejdspartnere, kunder og gode venner af huset som overhovedet muligt, indbyder vi til en åbningsreception i to faser:

Program

15.00-16.00 Mest for børn og barnlige sjæle
Vi byder på Øko boller og saftevand til de mindste.
Til de voksne byder vi på Øko pindemadder fra SÅRT og et godt glas.

15.00 -17.00 Tryllekunstner Kim Andersen byder på walkaround trylleri.

16.00 -17.30 Mest for voksne
Her vil der være flere pindemadder fra SÅRT, gode oste fra Thise, liflige bobler og et glas vin, samt underholdning ved blandt andet Kajsa Vala og Strygefri.

Vi håber meget, at du vil finde tid til at kigge forbi og se vores fine nye afdeling!

Alle er velkomne.

Den nye afdeling i Aarhus inden vi flyttede ind. Illustration: LOOP architects

Den nye afdeling i Aarhus inden vi flyttede ind. Illustration: LOOP architects