Kontaktløse kort på vej til kunderne

Merkur Andelskasse er nu begyndt at sende kontaktløse MasterCard og Visa/Dankort ud til vores kunder. De nye kort har en chip, der gør det muligt at betale med kortet, uden at det skal sættes ind i selve terminalen. Betalingen bliver hurtigere og mere smidig – og ved beløb under 200 kr. behøver du ikke engang at taste koden.

Sådan virker kontaktløse kort

Dit MasterCard eller Visa/Dankort har en indbygget chip med en antenne, der kan sende transaktionen trådløst på en kort afstand, så du kan betale med kortet uden at røre ved terminalen.

Når du hører en bip-tone og ser en lampe lyse, er betalingen gennemført. Du kan selvfølgelig også betale ved at sætte kortet i terminalen som hidtil, hvis du foretrækker dette.

Betaling af beløb under 200 kr.

Ved beløb under 200 kr. kan du betale uden brug af PIN-kode.

  • Kontroller beløbet på betalingsterminalens display.
  • Hold dit kort op foran symbolet på terminalen.
  • Når du hører en bip-tone og ser lampen lyse, er betalingen gennemført.

Betaling af beløb over 200 kr.

Ved beløb over 200 kr. skal du altid bruge din PIN-kode.

  • Kontroller beløbet på betalingsterminalens display.
  • Hold dit kort op foran symbolet på terminalen.
  • Tast din pinkode og tryk ”Godkend”.
  • Når du hører en bip-tone og ser lampen lyse, er betalingen gennemført.

Men hvad med sikkerheden?

De nye kontaktløse kort er fortsat blandt de sikreste kort i verden. Terminalen kan kun aflæse ét kort ad gangen, og din betaling vil derfor blive afvist, hvis du ved en fejl kommer til at lægge flere kort på samtidig. Kortet kan også kun registrere betalingen én gang, så du kommer ikke til at betale for den samme vare flere gange.

Skulle du komme ud for, at dit kort bliver stjålet eller misbrugt, skal du sørge for at spærre kortet med det samme. Men du hæfter ikke ved tyveri, så skulle uheldet være ude, har det som udgangspunkt ikke en risiko for dig som forbruger.

Gode råd, når du betaler med dit nye kort

  • Tag dit kort ud af pungen, når du holder det hen til terminalen for at betale. Så er du sikker på, at betalingen gennemføres hurtigt og nemt.
  • Sørg altid for at beskytte din pinkode. Skærm af, så ingen andre kan se, hvilke tal du taster.
  • Skriv aldrig din pinkode ned. Brug i stedet en pinkodehusker.
  • Tjek altid, at beløbet, der står på displayet, er korrekt.
  • Kontrollér løbende dine kontoudtog eller følg med på din netbank. Kontakt Merkur, hvis der er posteringer, du ikke kan genkende.
  • Spær dit kort med det samme, hvis det er blevet stjålet eller på anden vis er bortkommet.
    Kontakt Merkur eller spær kortet ved at ringe på til et af følgende numre
    Visa/Dankort: tlf. 44 89 29 29
    MasterCard: tlf. 44 89 27 50