Fra ung iværksætter til bæredygtig bankdirektør

En stærk iværksætterånd og en kærlighed til naturen har været den røde tråd i Lars Pehrsons karriere. Gennem fire årtier har han stået i spidsen for Merkur Andelskasse, og den 6. oktober fylder han 60 år. I artiklen her, som bliver bragt i Pengevirke til november, fortæller han om sin – og Merkurs – historie.

Af Liva Johanne Ehler Molin, Pengevirke           

Lars Pehrsons og Merkurs historier er tæt forbundne. For siden Lars var 24 år gammel, har han brugt størstedelen af sin tid og energi på at starte, udvikle og drive Merkur Andelskasse. Historien har rødder helt tilbage til 1970’erne, hvor der stadig herskede en særlig pionerånd i kølvandet på 1968, og hvor den unge nordjyde ikke var alene om at ville skabe forandring.

Naturen som interesse

Lars voksede op i et nybygget villakvarter i Hjørring sammen med sine forældre og to yngre søskende. Bag huset lå byen, foran strakte markerne sig, og der løb en lille bæk, der markerede grænsen for grunden. Som barn og ung havde Lars to store interesser: musik og natur. Sin musikalske side kom han senere til at udfolde på konservatoriet i Aalborg, hvor han er uddannet klassisk fløjtenist. Men det var interessen for naturen, der i højere grad kom til at præge hans karrierevej.   

”Som barn var jeg en lidt nørdet type, jeg kendte alle navnene på sommerfuglene og den slags,” fortæller Lars og forklarer også, hvordan han kunne gå i timevis sammen med sin bedstefar og hjælpe til med roserne på bedstefarens planteskole. Han kan stadig i detaljer forklare den helt særlige teknik til at fremavle roser ved at kombinere en vildrose med en fremavlet rose.

Senere fik han øjnene op for den biodynamiske tankegang, der rørte sig på det tidspunkt. Sammen med en gruppe unge iværksættere fra Hjørring var han i 1974 med til at starte en forbrugerejet butik, der solgte biodynamiske og økologiske fødevarer, og som siden udviklede sig til brød- og kornvirksomheden Aurion.

Aurion blev finansieret af den tyske GLS Gemeinschaftsbank, der lånte gruppen penge mod, at de kautionerede i fællesskab. Det var et redskab, der inspirerede Lars til at tænke, at han måske kunne hjælpe andre på samme måde. For der var nok af projekter, der manglede finansiering, og på det tidspunkt var det meget dyrt at låne penge i banken.

”Vi så, at hvis man slår sig sammen og hver satser et lille beløb, så kan det blive til noget,” forklarer han.

Pioneren fra Hjørring

Lars så altså både et behov for nye finansieringsmuligheder og et potentiale for at hjælpe andre i gang med deres projekter. Med folk fra kredsen bag Aurion som bestyrelse, etablerede han en spare- og låneforening, hvor medlemmerne kunne låne hinanden penge – én ville for eksempel udgive en bog, og en anden skulle bruge et par ekstra køer til sit landbrug. Lars ledede foreningen og stod for at føre regnskab i en stor kolonnebog hjemme i sin lejlighed i Aalborg.

Han beskriver stemningen dengang som en pionerånd, der udløb af ånden fra 1968, men var mere handlingsorienteret. ”Hvis der var behov for, at der skulle ske noget nyt, så måtte vi selv gøre det. Idéen var, at hvis man har penge, man ikke lige skal bruge, og en anden har et projekt, der skal i gang, så kan man hjælpe hinanden den vej rundt.”

Det havde aldrig faldet ham ind, at den lille låne- og spareforening en dag ville blive Danmarks førende værdibaserede pengeinstitut. Men i 1985 blev Merkur offentligt anerkendt som pengeinstitut, og siden da har andelskassen med Lars ved roret vokset stødt og roligt år for år.

Havde du nogensinde drømt om, at du ville sidde her på din 60 års fødselsdag og stadig være en del af Merkur?

”Nej, jeg, og vi, tænkte slet ikke på den måde. Vi sad ikke og fablede om, at om 20 år, så er vi en kæmpe bank. Vi var i situationen og løste problemerne, som de opstod og greb de muligheder, der åbnede sig.”

Alternativ eller mainstream?  

I Merkurs unge dage var hele idégrundlaget meget nyt og alternativt, og Lars fortæller, at folk i Hjørring vædede om, hvornår den biodynamiske butik ville lukke. ”Men den ligger der endnu”, griner han, og det er i det hele taget blevet meget mere almindeligt at tale om emner som bæredygtighed, socialt ansvar, økologi og grøn energi. Vindene er på mange måder begyndt at blæse Merkurs vej, men er Merkurs værdier ligefrem gået hen og blevet mainstream?

”Nej,” lyder det korte svar fra Lars, inden han uddyber: ”De nærmer sig godt nok mainstream på nogle områder. For eksempel taler alle lige nu om ansvarlig investering, og økologi er for længst blevet mainstream. Så nogle områder bliver mere almindelige, men vi er ikke kommet dertil, at man systematisk er begyndt at låne penge ud med samfundsudviklingen for øje.”

Og derfor adskiller Merkur sig stadig markant fra resten af den danske banksektor, mener han. Men hvad med direktøren selv?

Du er ofte blevet beskrevet som en lidt utraditionel bankdirektør, men er du selv blevet mere mainstream med alderen?

”Det skulle andre næsten vurdere”, svarer han med et lille smil, ”men i og med at de ydre krav til at drive pengeinstitut fylder mere i dag, så kan man måske godt sige, at den konventionelle viden, altså det som alle skal vide, udgør en større procentdel.”

Der er flere regler, man skal sætte sig ind i som direktør i dag, men det er nu ikke noget, Lars personligt tager så tungt: ”Når der kommer en ny regulering, så er det jo bare at sætte sig ned og begynde at læse det. Men når det tager overhånd, fjerner det fokus fra det væsentlige.”

Det ændrer heller ikke ved, at Lars nok altid vil være lidt af en ener i banksektoren. Både hvad angår hans visioner for, hvordan penge skal bruges til at skabe bæredygtig forandring i samfundet, men også som det menneske han er: Typen, der tager cyklen på arbejde, bruger sommeren på lange vandreferier med sin kone, og som kender Bach og Beethoven til fingerspidserne. Helt mainstream bliver han nok aldrig.

Det nytter at gøre noget

Noget af det Lars kan savne i sit arbejde i dag, hvor der stilles flere ydre krav til Merkur, er at have mere til tid til at møde de mennesker, det hele handler om: ildsjælene, der brænder for at gøre en forskel. På spørgsmålet om, hvad der har drevet ham til at fortsætte med arbejdet i alle de år, svarer han, at han for det første er meget loyal og holder fast ved det, han har forbundet sig med. Men derudover har det også været ”enormt sjovt og spændende at møde alle de mennesker, der går ind i deres arbejde med begejstring, lige meget om de arbejder med at hjælpe udfordrede unge mennesker med at finde deres vej i livet eller at lave økologiske mejeriprodukter. ”

Det giver ham en særlig energi og tro på fremtiden at møde disse mennesker. Selvom han ikke selv er ”hovedkulds optimist”, tror han fuldt og fast på, at det faktisk nytter noget at gøre noget, og at man kan flytte ting. ”Det kan vi også se, at vi har gjort. Udover det vi selv har finansieret, så har vi været med til at flytte hele markedet,” understreger han.

Noget bevæger sig altså i den rigtige retning, men vi lever samtidig i en tid, hvor mange mennesker bekymrer sig om både klodens og menneskehedens fremtid. Så hvad er direktørens bedste råd, hvis man går med den frygt?

”Der er sandelig ting nok, man kan blive bekymret for, men det giver bare ingen energi i sig selv. Så hvis man har den der frygt eller bekymring, så er man nødt til at lave et stærkt billede af, hvad det er for en fremtid, man ønsker sig og så arbejde efter det. For så overkommer man frygten, så man kan handle aktivt.”

Og det er lige netop hvad han selv og Merkur har knoklet for i alle årene: at skabe et stærkt billede af en fremtid, der er værd at stræbe efter, og så arbejde aktivt for at nå derhen.

 

Blå bog

  • Født i Hjørring i 1958.
  • Administrerende direktør i Merkur Andelskasse.
  • Uddannet klassisk fløjtenist fra Musikkonservatoriet i Aalborg i 1984.
  • Medstifter af Global Alliance for Banking on Values i 2009.
  • Modtog Ebbe Kløvedal Reichs demokratistafet i 2013 for sin evne til at formidle økonomisk stof.
  • Bestyrelsesmedlem i FEBEA, det europæiske netværk for alternative banker.
  • Gift og har tre voksne sønner.
  • Fylder 60 år den 6. oktober 2018.

 

Lars Pehrsons interesse for naturen har været med ham siden barndommen. Foto: Mikkel Østergaard

Lars Pehrsons interesse for naturen har været med ham siden barndommen. Foto: Mikkel Østergaard